Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

SALTFUNDET I HARTE

Historisk retssag 7.-10. klasse

​​

Beskrivelse

I 1936 fandt den amerikanske forretningsmand F.F. Rawlin salt i Hartes undergrund. Dermed fik han eneret til at udnytte ressourcerne i Danmarks undergrund. En eneret, han senere solgte videre for 500.000$. Rygterne begyndte dog snart at løbe: Rawlins saltfund i Harte var et rent svindelnummer. Han havde simpelthen bare været en tur i Odense, købt en klump salt og proppet det ned i borerøret.

Rygterne var så kraftige, at man i 1946 nedsatte en undersøgelseskommission, der skulle tage stilling til, om der var tale om fup og svindel eller om saltfundet var ægte nok. I 1948, efter en langvarig og grundig efterforskning, kom kommissionen med sin endelige rapport.

Denne rapport danner det faglige grundlag for vores drama. Eleverne bliver først kort orienteret om hændelsesforløbet. Dernæst bliver der uddelt roller til alle elever og man får en kort instruktion i rollen, og der er mulighed for at stille spørgsmål. Så kan dramaet gå i gang, og kommissionen udspørger vidnerne. Efter afhøringerne afgør eleverne, om saltfundet var ægte eller ej.

Til slut vil museumslæreren diskutere sagen igennem med eleverne og vise, hvordan en historiker vil gribe sagen an, og hvilken konklusion, han sandsynligvis vil nå frem til og hvorfor.

Saltfundet i Harte er så interessant for de rigtige historikere, at de historiestuderende ved Århus Universitet bliver undervist i saltfundet som en del af deres uddannelse.

Folkeskolerelevans

Emnet kan indgå som en del af undervisningen i lokalhistorie eller ses som en del af den danmarkshistorie, der omhandler 1930'erne. Emnet kan også ses bredere, nemlig som opfyldelse af paragraf 3 i formålsformuleringen for faget historie: ”Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering.”. Dermed bliver emnet også interessant for fag som dansk og samfundsfag, hvor det er vigtigt at lære eleverne selvstændig stillingtagen og opøve deres evne til kritisk vurdering.

I de centrale kundskabs- og færdighedsområder tales der også om, at eleverne skal kunne rekonstruere historiske redskaber og situationer” og ”anvende og forholde sig kritisk til forskelligartede materialer og kilder.”

Elevforudsætninger for deltagelse

Ingen – andet end lyst til drama og indlevelse.

Varighed

​2 klokketimer - eller efter nærmere aftale.

Bestilling af undervisningstilbud

​Folkeskolelærer Kim Mikkelsen

Sdr. Vang Skole i Kolding

E-mail: km@koldinghus.dk

Tlf.: 79 79 10 95

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar

ENTRÉPRISER

Voksne: 90 kr.

Studerende: 45 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.