Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

KIRKEGÅRDSVANDRING

På Den gamle Kirkegård 0.-10. klasse

Den gamle Kirkegård fotograferet omkring 1960. Det er vist ret tydeligt, at kirkegården ligner en have.

Foto: Kolding Stadsarkiv

Beskrivelse

Midt i Kolding, hvor Tøndervej og Haderslevvej møder hinanden, ligger der en pragtfuld gammel have, nemlig Den gamle Kirkegård. Kirkegården blev anlagt 1806 og er stadig i brug. Derved fortæller kirkegården den spændende historie om, hvordan man gennem de sidste 200 år har begravet mennesker i Kolding – og i Danmark.

De danske kirkegårde rummer derfor en uvurderlig del af vores kulturhistorie. Den er samtidig et område, hvor Danmark udskiller sig afgørende i forhold til vore nabolande. Der er således ikke ret mange lande, der indretter deres kirkegårde som haver!

Den historie vil vi gerne fortælle. På en vandring rundt på kirkegården vil vi vise, hvordan skikkene har ændret sig gennem tiderne – og høre en god historie eller to! Da vi tilbyder vandringen til alle klassetrin, har vi lavet den i to udgaver:

- 0.- 4. klassetrin, hvor vi ”nøjes” med at gå rundt

- 5.- 10. klassetrin. Her starter vi med at sende eleverne rundt på kirkegården for at finde de oplysninger, vi bagefter skal bruge til selve vandringen.

Folkeskolerelevans

I trinmålene for faget historie skal eleverne efter 4. klasse kunne ”fortælle om karakteristiske spor og begivenheder i lokalområdet”, ”give eksempler på livet i byer i fællesskaber og samfund”. Efter 8. klasse skal eleverne tillige kunne ”give forklaringer på spor fra fortiden i landskabets udformning, bygningsværker og monumenter”.

Kirkegårdsvandringen kan også inddrages som et led i faget kristendomskundskab.

Elevforudsætninger

Ingen.

Varighed

Ca. 1- 2 klokketimer - eller efter aftale.

På billedes ses Mindehøjen, da den blev genindviet i 1991. Mindehøjen ligger midt på Den gamle Kirkegård og er rejst til minde om faldne danske soldater.

Foto: Kolding Stadsarkiv

Bestilling af undervisningstilbud

Folkeskolelærer Kim Mikkelsen

Sdr. Vang Skole i Kolding

E-mail: km@koldinghus.dk

Tlf.: 79 79 10 95

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar

ENTRÉPRISER

Voksne: 90 kr.

Voksne inkl. HIMMELSTEN: 120 kr.

Studerende: 45 kr.

Studerende inkl. HIMMELSTEN: 75 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.