Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

HISTORISKE BYVANDRINGER

​Beskrivelse

Kolding har en lang og spændende historie, der strækker sig tilbage til middelalderen. På en byvandring, der tilpasses elevernes alder, vil vi prøve at vise byens og slottets historie ud fra de spor, de forskellige perioder har sat sig i det bybillede, vi ser i dag.

Koldings historie er på mange måder typisk for en stor del af lands købstæder. Ved man noget om Koldings historie, så ved man næsten automatisk også en hel del om andre af Danmarks byer.

800 års historie er imidlertid lang tid, og der er næsten for meget at fortælle. Byvandringen må derfor nødvendigvis indsnævres til bestemte perioder, som der så fokuseres på. Ved bestilling af byvandring skal man derfor oplyse, hvilken af de 4 nedenstående, man ønsker:

  • Kolding i middelalderen

En periode, hvor man i byens gader kunne se munke, spedalske, riddere – og forbrydere dingle i byens galge.

  • Kolding på Christian d. IV's tid

Her dannede byen og slottet rammerne for en stor del af kongens opvækst – og Krøbbel-Johanne stod anklaget for trolddom på byens torv.

  • Slaget ved Kolding d. 23. april 1849

Slesvig-holstenerne og danskere kæmpede en indædt kamp i byens gader under de slesvigske krige. Vi følger i sporene på 3. Infanteribrigades angreb fra Fynsvej og frem til Sønderbro.

  • Kolding under besættelsen

En af de mest dramatiske perioder i byens historie. Hvor sabotage og tysk modterror afløste hinanden – og Staldgården var hovedkvarter for Gestapo.

Folkeskolerelevans

Byvandringerne kan indgå i en opfyldelse af de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der siger at eleverne skal: ”Udbygge deres indsigt i væsentlige historiske begivenheder og samfundsforhold fra alle tidsepoker”. I slutmålene for 4. klassetrin hedder det endvidere, at eleverne skal kunne ”fortælle om karakteristiske spor og begivenheder fra lokalområdet.”

Elevforudsætninger

​Ingen

​​Varighed

​1 ½ klokketime - eller efter nærmere aftale.

Bestilling af undervisningstilbud

​Folkeskolelærer Kim Mikkelsen

Sdr. Vang Skole i Kolding

E-mail: km@koldinghus.dk

Tlf.: 79 79 10 95

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar

ENTRÉPRISER

Voksne: 90 kr.

Studerende: 45 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.