Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

MANDESNAK

Har du skudt penge i Ostindisk kompagni?

Christian 4. ville gerne gøre Danmark til et endnu rigere land. Danmark måtte være et stærkt og rigt land, hvis vi nu skulle komme i krig med Sverige igen. Derfor kiggede han efter, hvad andre lande gjorde for at blive rige. Et af de rigeste lande dengang var Holland. De var blandt andet blevet rige ved at bygge handels-stationer i Indien og Indonesien.

Christian 4. besluttede derfor at gøre det samme. Det var dog dyrt at sende sende skibe til Indien og bygge en handelsstation.

Derfor ville han gerne have andre med på ideen. Hvis mange gik sammen, kunne man oprette et selskab, Ostindisk Kompagni, som kunne sende skibe afsted til Indien og anlægge en handelsstation.

Der var dog ikke mange, der troede på ideen. Christian 4. måtte derfor betale en stor del selv. Der var sikkert mange af festdeltagerne, der var blevet spurgt, om de ville give penge til kompagniet. Det har mændene snakket meget om. Mange syntes, at det var en skør ide, kongen havde fået.

  • Opgave: Hvad mener du? Er det en skør ide? Vil du sætte penge i Ostindisk Kompagni?​

Ove Gjedde skal led rejsen til Indien

Det blev den unge adelsmand Ove Gjedde, der skulle lede skibene til Indien. Han levede 1594-1660. Den var en lang og farlig rejse, han skulle på. Der fandtes ikke gode søkort, så det var svært at finde vej. Urene og andre måle-instrumenter var heller ikke præcise. De er ellers meget vigtige, når man vil finde ud af, hvor man er. Man kunne også risikere at møde sørøvere. Endelig var der skørbug. Det var en farlig sygdom. Den var der mange søfolk, der døde af, fordi de ikke fik c-vitamin.

Mange har sikkert været glade for, at de ikke skulle med på rejsen. Der var nemlig stor fare for at man døde på turen.

I dag ved vi, at rejsen faktisk lykkedes for Ove Gjedde. Han nåede frem til Indien i 1620 og byggede et fort, der hed Dansborg. Ove Gjedde kom også hjem igen til Danmark. Senere blev han udnævnt til admiral.

Mændene til festen har sikkert diskuteret, om det var klogt af Ove Gjedde at sige ja til turen.

  • Opgave: Hvad mener du om Ove Gjeddes tur? Kunne du tænke dig at komme med?

En skål for Henrik Gøye

Kalmarkrigen kostede mange døde soldater og en del af dem var danske. En af de døde danske soldater hed Henrik Gøye. Mange soldater blev ikke dræbt i kamp. De blev syge, fordi forholdene for soldaterne var dårlige. Maden var ofte elendig. Soldaterne var beskidte og smittede hinanden med forskellige sygdomme. Henrik Gøye blev således syg under krigen og døde ret hurtigt.

Da han var adelsmand ligesom de andre mænd ved ridderfesten, er der sikkert en eller anden der har snakket om ham. At det var en skam han døde så hurtigt. Måske ville han have været en tapper soldat. Måske er der en, der har rejst sig under festen og udbragt en skål for ham.

  • Opgave: Hvad mener du om Henrik Gøje? Kendte du ham godt? Tror du, at han ville have været en tapper kriger?

Bønder i fint tøj

Det kan godt være, at gæsterne ved ridderfesten var fornemme. At de boede på slotte og havde dyrt tøj. Men hvis man besøgte adelsfolkene på deres slotte, kunne man se, at lige i nærheden af slottet lå kostaldene.

Adelsfolk levede nemlig først og fremmest af deres gårde og landbrug, selvom de ikke selv behøvede at gå ude i staldene. Det var derfor vigtigt, at det gik godt med landbruget. Det har de sikkert snakket rigtigt meget om ved festen.

En vigtig måde at tjene penge på, var at fede stude op og sælge dem til Tyskland og Holland.

Opgave: Hvordan gik høsten ovre hos dig? Fik I nok regn? Hvor mange stude har du fedet op i år? Hvordan har dine stude det? Har du nok hø til vinteren? Hvordan tror du prisen bliver på markedet i Hamborg næste år?

Ingen biler!

Er der mange mænd til en fest i vore dage, vil de nok snakke meget om fodbold og biler. Det gjorde man ikke på Christian IV’s tid. Der fandtes nemlig hverken biler eller fodbold. Derimod har mændene sikkert snakket om heste og våben. Adelsmændene på Christian IV’s tid betalte ikke skat. Til gengæld skulle de være soldater, hvis der blev krig og deres våben skulle de selv betale.

Opgave: Hvilken slags hest har du? Hvad hedder den? Hvor gammel er den? Hvor har du købt den? Hvad har den kostet? Er du tilfreds med den?

Et almindeligt håndvåben på Christian IVs tid var rapiren. Alle adelsmænd var uddannet i at fægte med den. Find billeder af den på Internettet og tegn et billede af den.

Rapiren blev fremstillet i mange lande. men hvem lavede de bedste rapirer? Smedene i Toledo i Spanien eller våben-smedene i Solingen i Tyskland? Hvad synes du?

Et andet vigtigt våben var hellebarden og partisanen. Find billeder af dem på nettet og tegn dem.

Hvilket våben er bedst: En partisan eller en hellebard? Hvad synes du?

Er du også i gang med at bygge?

Festen bliver holdt i riddersalen på Koldinghus. Den er en del af det store tårn, ”Kæmpetårnet”, som kong Christian IV lod bygge ca. 1610. I 1616 havde Christian IV travlt med at bygge på sit slot Rosenborg, der liggger i København.

Samtidig havde han også planer om at bygge en helt ny by , der skulle hedde ”Glückstadt” – ”Lykkeby”. Den blev bygget i 1617 og ligger tæt på Hamborg i Tyskland. Det er ikke uden grund, at man kan kalde Christian IV for en byggekonge.

Opgave: Gå på nettet og find et billede af Rosenborg Slot. Hvad synes du om slottet? Byggestilen hedder ”Nederlandsk renæsance” og var meget populær på Christian IV’s tid. Kunne du måske finde på at bygge et lignende slot? Måske vil du rose kongen for det smukke slot?

Christian IV var dog ikke den eneste, der byggede slotte. Det gjorde adelen også. Der er sikkert mange af mændene til festen, der har bygge-planer. Måske en ekstra fløj på slottet?

  • Opgave: Hvilke byggeplaner har du til dit slot? Måske er du allerede i gang? Arbejder håndværkerne ordentligt?

Dovne bønder

Der var mange bønder i 1600-tallet, som ejede ikke deres egen gård. Det gjorde enten kongen eller adelen. Bønderne fik så lov til at leje dem. De blev kaldt fæstebønder. Der blev skrevet en aftale, hvordan man lejede gården. Det var meget almindeligt, at man som betaling f.eks. skulle arbejde på herremandens gård eller betale et årligt pengebeløb. Andre skulle aflevere en del af det man producerede, f.eks. smør eller korn.

Adelen havde også stor magt over fæstebønderne. Det var nemlig adelen, der udpegede de dommere, der skulle dømme bønderne ved domstolene.

Tiden omkring Ridderfesten var en god tid for landbruget fordi man kunne sælge mange stude til andre lande. Derfor tror man, at også almindelige mennesker som fæstebønderne har haft det nogenlunde godt her i starten af 1600-tallet.

Flere af gæsterne til den store ridderfest har sikkert ejet masser af fæstegårde. Men hvad syntes de egentlig om de fæstebønder, der arbejdede for dem? Var de flittige og dygtige eller nogle dovne hunde, der ikke betalte, hvad de skyldte? Hvad synes du om dine fæstebønder?

Nyttige links:

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar

ENTRÉPRISER

Voksne: 90 kr.

Studerende: 45 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.