Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

KVINDESNAK

Har I hørt det sidste nye om Rigborg Brockenhuus?

Rigborg Brockenhuus var en ung adels-frøken, som kom grueligt galt afsted. Hun boede på slottet Egeskov på Fyn. I 1598 fik lov af sin far til at blive hofdame hos Anna Cathrine af Brandenburg, som skulle giftes med Christian 4.

Den unge Rigborg blev forelsket i adels-manden Frederik Rosenkrans. Uden at spørge deres forældre om lov, blev de kærester. Rigborg blev gravid og fik en søn. Det skulle de aldrig have gjort.

Egeskov Slot, som det så ud i 1991. Foto: Wikipedia

I gamle dage var det en alvorlig forbrydelse, som de havde begået! Tænk sig. De var kærester uden at få lov af deres forældre…! Og Rigborg fik et barn uden at være gift….! Straffen blev hård for dem begge. Frederik Rosenkrans skulle som straf forlade Danmark og rejste til Ungarn for at kæmpe mod tyrkerne. Her kæmpede han tappert, men endte med at blive dræbt i 1602.

Rigborg blev dømt til fængsel på livstid. Hun blev spærret inde på Egeskov slot. Efter nogle år fik hun dog lov til at gå i kirke en gang om ugen. I 1616 gav Christian IV hende lov til at forlade Egeskov Slot og flytte til Odense.

  • Opgave: Hvad synes du om Rigborgs forbrydelse? Var hendes straf for mild? Burde hun have lov til at flytte til Odense?​

Den mærkelige Sofie

En af de mest berømte danskere i hele verden er adelsmanden Tycho Brahe. Han levede 1546-1601. Han er berømt, fordi han udforskede solen og stjernene. Han var en af de første rigtige videnskabsmænd i hele verden. Han havde også en søster, der hed Sofie. Hun levede 1559-1643. Hun var lige så interesseret i videnskab som sin bror. De arbejdede meget sammen, for hun var en meget dygtig forsker. Hun interesserede sig for forskning hele sit liv.

Men helt ærligt! Vi er i 1616. Ordentlige adelige damer bør vel ikke forske. De skal se at blive gift med en adelsmand, få børn og føre hus. Det er noget pjat at forske.

Opgave: Hvad mener du om Sofie Brahe? Er det i orden at forske?

Sofie Brahe. Billedet stammer fra P. Hansens "Illustreret Dansk Litteraturhistorie" bind 1, Anden forøgede udgave 1902.​

Dovne bønder

Der var mange bønder i 1600-tallet, som ikke ejede deres egen gård. Det gjorde enten kongen eller adelen. Bønderne fik så lov til at leje dem. De blev kaldt fæstebønder. Der blev skrevet en aftale, hvordan man lejede gården. Det var meget almindeligt, at man som betaling f.eks. skulle arbejde på herremandens gård eller betale et årligt pengebeløb. Andre skulle aflevere en del af det man producerede, f.eks. smør eller korn.

Adelen havde også stor magt over fæste-bønderne. Det var nemlig adelen, der udpegede de dommere, der skulle dømme bønderne ved domstolene.

Tiden omkring år 1600 var en god tid for landbruget, fordi man kunne sælge mange stude til andre lande. Derfor tror man, at også almindelige mennesker som fæste-bønderne har haft det nogen-lunde godt her i starten af 1600-tallet.

Flere af gæsterne til den store ridderfest har sikkert ejet masser af fæste-gårde. Men hvad syntes de egentlig om de fæste-bønder, der arbejdede for dem? Var de flittige og dygtige eller nogle dovne hunde, der ikke betalte, hvad de skyldte? Hvad synes du om dine fæstebønder?

Der findes ikke ret mange billeder fra Christian IV’s tid, hvor man ser bønder arbejde. Her ses bønder fra Fyn omkring 1590 i gang med markarbejde på Ulfeltsholm gods. Ulfeldsholm hedder i dag Holckenhavn og ligger ved Nyborg.

Foto: Statensarkiv​

Nyt om familien

Det var helt almindeligt at damerne i 1616 ville snakke med hinanden om deres børn. Hvor mange har I? Hvordan går det med børnene? Er der nogle, der studerer i ud-landet? Er de sunde og raske? Hvordan er Jeres helbred?

Man har sikkert også snakket om børne-opdragelse. På Christian IV’s tid mente man, at børn skulle have tæsk, hvis de ikke opførte sig ordentligt. Er du enig? Eller synes du at man ikke må slå børn?

Måske ville man også aftale gifter-mål. Dengang måtte adelens og konge-familiens børn ikke selv bestemme, hvem de blev gift med. Det bestemte deres mor og far.

Den lille hollandske pige Catharina Hooft med sin barnepige. Maleri af Frans Hals ca. 1619. Foto Wikipedia

​​

Er du også i gang med at bygge?

Festen bliver holdt i riddersalen på Koldinghus. Den er en del af det store tårn, ”Kæmpetårnet”, som kong Christian IV lod bygge ca. 1610. I 1616 havde Christian IV travlt med at bygge på sit slot Rosenborg, der ligger i København.

Samtidig havde han også planer om at bygge en helt ny by , der skulle hedde ”Glückstadt” – ”Lykkeby”. Den blev bygget i 1617 og ligger tæt på Hamborg i Tyskland. Det er ikke uden grund, at man kan kalde Christian IV for en byggekonge.

Opgave: Gå på nettet og find et billede af Rosenborg Slot. Hvad synes du om slottet? Byggestilen hedder ”Nederlandsk renæsance” og var meget populær på Christian IV’s tid. Kunne du måske finde på at bygge et lignende slot? Måske vil du rose kongen for det smukke slot?

Christian IV var dog ikke den eneste, der byggede slotte. Det gjorde adelen også. Der er sikkert mange af deltagerne til festen, der har bygge-planer.

Kæmpetårnet på Koldinghus, som det ser ud i dag. Foto: Museet på Koldinghus

  • Opgave: Hvilke byggeplaner har I til Jeres slot? Måske er du allerede i gang? Arbejder håndværkerne ordentligt?​

Mode

En ting damerne helt sikkert har snakket om, er tøjet. Kvinderne har snakket meget om Kristine Munks nye fine – og dyre – kjole. Hvor har I fået Jeres tøj syet? Hvad synes I om hinandens kjoler?

  • Opgave: På Christian IV’s tid var kniplinger meget almindeligt. Gå på nettet og find ud af, hvad knipling er, og hvor de blev brugt på tøjet.

I Danmark blev der fremstillet meget i Tønder. Det blev de kaldt for Tønder-knipling. Men hvad synes du? Er Tønderknipling lige så godt som knipling fra Flandern eller Italien?

Kik i et atlas og find ud af hvor Flandern og Italien ligger. Kirsten Munk, malet af Jacob van Dort i 1623. Foto: Wikipedia

​​

Nyttige links:

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar

ENTRÉPRISER

Voksne: 90 kr.

Studerende: 45 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.