Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

DELTAGERLISTE

- til Den Store Ridderfest i 1616 på Koldinghus

Deltagerliste:

  • Kong Christian 4. og Kirsten Munk
  • Prins Christian, søn af Christian IV
  • Godske Wensin, amtmand på Gottorp Slot, og udsending fra Hertug Frederik/Catharine von Buchwald
  • Caspar Markdanner/Sophie Oldeland
  • 2 kongelige herolder
  • 2 Livvagter/garde
  • Christian Friis/Barbara Wittrup
  • Anders Sinklair/Kirsten Kaas
  • Albret Skeel/Birte Friis
  • Anders Bille + niece Lisbeth Beck
  • Jørgen Skeel/Jytte Brok
  • Breide Rantzau + fru Lisbeth Sophie (datter f. 1587)
  • Jens Sparre/Sidsel Parsberg
  • Ulrik Sandberg/Anne Gyldenstjerne
  • Gert Rantzau/Dorothea Brockdorff + jomfru Anne Rantzau (niece) + jomfru Christine Rantzau (niece) + jomfru Helvig Rantzau (niece)

Ekstra roller:

  • Enkedronning Sophie + 3 hofdamer: Birgitte Brahe, Karen Bille og Ebba Brahe,
  • Den franske gesandt, Louis Deshayes de Cormenin + frue Madame Deshayes de Cormenin
  • Von der Wisch, amtmand i Tønder og udsending fra hertug Frederik
  • 6 ekstra livvagter
  • Hofdamer for Kirsten Munk: Anna von Ahlefeldt, Kirsten Skeel og Catharine Rantzau
  • Ulrik Sandbergs døtre: Jomfru Sophie Sandberg og jomfru Anne Sandberg
  • Gert Rantzaus niecer: jomfru Anne Rantzau, jomfru Christine Rantzau, jomfru Helvig Rantzau

HVEM VAR DELTAGERNE?

Kong Christian 4.

Han levede 1577-1648. Allerede i 1588 døde hans far og selv om han kun var 11 år, var han nu konge i Danmark. Han fik dog først lov til at styre Danmark, da han blev 18 år.

Han blev gift med Anna Cathrine af Brandenborg i 1587. Sammen fik de 6 børn. Hun døde allerede i 1612. Christian 4. fik i 1615 en ny kone. Hun hed Kirsten Munk. Hun var dog ikke dronning, og var derfor ikke så fin.

Christian 4. var konge over Danmark og Norge og han styrede et stort rige. Han var en mægtig og rig konge og alle viste stor respekt for ham.

Under festen var Christian 4. sikkert i godt humør. Danmark havde vundet krigen mod Sverige og hans mænd havde været tapre. Han var rig og det gik godt for Danmark.

Kirsten Munk

Hun levede 1598 til 1658. Hun kom fra en rig adelsfamlie og kongen blev forelsket i hende. De blev gift i 1615. Kirsten Munk blev dog ikke dronning, og mange har sikkert været sure over at hun blev kongens kone, selvom hun ikke havde været prinsesse.

Hun fik 12 børn sammen med kongen, men de var dog ikke så fornemme som de børn, kongen havde fået med dronning Anna Cathrine.

Kirsten Munk var rigets første dame, d.v.s. hun var den fornemste kvinde i Danmark. Det har hun sikkert været glad og stolt over. Hun skal derfor opføre sig fornemt og knejse med nakken overfor de andre damer til festen.

De 3 hofdamer

Vi kender ikke navnene på Kirsten Munks hofdamer. Det var dog almindeligt, at hofdamerne var adelige frøkener.

En hofdame er en kvindelig personlig assistent. Hun skal ledsage og hjælpe en dronning, prinsesse eller andre adelsdamer ved fester, parader og lignende arrangementer. En hofdame er ofte en adelsdame, men dog ikke så fin og fornem som den hun skal hjælpe. En hofdamer er ikke en tjener, der skal servere og den salgs. Hun skal derimod underholde, snakke o.s.v. Pligterne som hofdame er forskelligt fra hof til hof.

Hofdamer findes den dag i dag. Dronning Margrethe har f.eks. fire hofdamer.

Kirsten Munks hofdamer kunne have været:​

  • Anna von Ahlefeldt, 1595-1665.
  • Kirsten Skeel 1600-1647
  • Catharine Rantzau, 1590-1655

Prins Christian, den udvalgte prins

Han blev født på Københavns Slot 1603 og døde i Dresden i Tyskland i 1647. Han far var Christian 4. og hans mor var dronning Anna Cathrine. Hun døde dog allerede i 1612.

Allerede da han var 5 år gammel blev han udnævnt til ”den udvalgte prins”. I dag kalder vi det for kronprins. Det var ham, der skulle være Danmarks næste konge, når Christian 4. døde.

Han nåede dog aldrig at blive konge. Han døde nemlig et år før sin far. Prins Christian havde et dårligt helbred, blandt andet fordi han drak for meget vin og holdt for mange fester. Han døde på en rejse til Tyskland, hvor han håbede at kunne blive rask.

Han var ikke særlig populær, og man kan godt tænke sig at han som barn var en irriterende møgunge…! Til festen har han nok fået at vide af sin far, at han skulle opføre sig ordentligt.

Enkedronning Sophie af Mechlenburg

Hun levede 1557-1631. Hendes far var hertug af Mechlenburg. Mechlenburg ligger i nordtyskland. Da hun var 15 gammel, blev hun gift med den danske konge Frederik II og blev dronning i Danmark. Sophie er altså Christian 4.’s mor.

Da hendes mand Frederik 2. døde i 1588 blev Christian 4. Danmarks nye konge. Sophie kunne derfor ikke længere være dronning af Danmark. Det skulle kong Christian 4.’s kone jo være. I stedet blev Sophie enkedronning.

Fra 1594 boede hun på Nykøbing Slot. På Lolland og Falster ejede enkedronningen meget jord. Hun var faktisk en dygtig til at styre sine land-områder og hun blev meget rig.​

De 3 hofdamer

Vi kender ikke navnene på enkedronning Sophies hofdamer. Det var dog almindeligt, at hofdamerne var adelige frøkener.

En hofdame er en kvindelig personlig assistent. Hun skal ledsage og hjælpe en dronning, prinsesse eller andre adelsdamer ved fester, parader og lignende arrangementer. En hofdame er ofte en adelsdame, men dog ikke så fin og fornem som den hun skal hjælpe. En hofdamer er ikke en tjener, der skal servere og den salgs. Hun skal derimod underholde, snakke o.s.v. Pligterne som hofdame er forskelligt fra hof til hof.

Hofdamer findes den dag i dag. Dronning Margrethe har f.eks. fire hofdamer.

Enkedronningens hofdamer kunne have været:

  • Birgitte Brahe, 1591-1627
  • Karen Bille, 1598-1670
  • Ebba Brahe, 1596-1674

Lensmand på Koldinghus

Caspar Markdanner. Herre til Rønninge Søgård.

Han levede 1533-1618. Vi ved ikke helt sikkert, hvem hans forældre var. Der er dog meget, der tyder på, at hans far var kong Christian 3. Historien fortæller, at kong Christian 3. blev forelsket i en skomager-datter i Andst og de fik et barn sammen. – og det selv om kongen allerede var gift med dronning Dorothea!

Som ung var Caspar Markdanner bl.a. soldat i Tyskland og han har også arbejdet for den tyske Kejser. I 1574 kom han hjem til Danmark. Her fik han mange fornemme opgaver. I 1585 blev han lensmand på Koldinghus. Det var en meget fornem post.

I 1592 blev han gift med Sophie Oldeland.

Caspar Markdanner var altså en uægte kongesøn og faktisk farbror til kong Christian 4. 

Sophie Oldeland

Hun levede 1576-1639. Hun blev gift med Caspar Markdanner i 1592. Da var hun kun 16 år gammel – og hendes mand var 59 år …..! Sammen fik de to sønner.

Sophie Oldeland passede dog sikkert ikke selv sine børn. Dengang var det almindeligt, at børnene blev sendt hen til andre i familien og opdraget af dem, f.eks. bedsteforældrene. Til gengæld har Sophie sikkert opdraget børn fra andre familie-medlemmer.

Selv om Sophie ikke var berømt som hendes mand, havde hun vigtige opgaver. Hun skulle repræsentere familien ved store fester sammen med sin mand. Hun holdt kontakt med andre familier ved at skrive mange breve. Derved var hun altid vel-orienteret og kunne rådgive sin mand. Hun skulle også styre familiens slotte og føre regnskab, når hendes mand arbejdede for kongen og derfor var væk.

Det var også hende, der sørgede for, at hendes børn blev gift med de rigtige. Børn fra adelen fik nemlig ikke lov til selv at vælge deres ægtefæller. Det gjorde deres mor og far.​

Louis Deshayes de Cormenin

Han var gesandt for den franske konge. Han blev sendt herop for at holde forbindelse med den danske konge. Han skulle sende breve tilbage til den franske konge for at fortælle om hvordan det gik i Danmark, så den franske konge vidste hvad der skete. Danmark havde også gesandter i andre lande. Nogle gange skulle de også lave aftaler med de andre lande, f.eks. om krig eller samarbejde.

Vi ved ikke meget om Louis Deshayes de Cormenin. Han har dog sikkert været fin og fornem. Frankrig var nemlig et stort og rigt land og den franske konge var en af de mægtigste i Europa. Louis har sikkert syntes, at danskerne var meget gammeldags og umoderne. Vi ved, at han syntes at danskerne var al for tit fulde…!

Madame de Deshayes de Cormenin

Vi ved ikke om gesandten var gift. Det gætter vi dog på. Hans kone har sikkert været meget fornem. Danmark har sikkert været et underligt land for hende. Hun har sikkert spurgt adelsdamerne om en masse.

Da hun kom fra Frankrig har hun sikkert kunnet fortælle en masse om den nyeste mode i Paris

Godske Wensin, amtmand på Gottorp Slot

Han levede 1565 til 1639. Han kom fra en stor adelsfamilie i Holsten. Han blev gift 1. gang i 1589, men hans kone døde allerede i 1610. Sammen havde de 6 børn. Allerede i 1611 giftede han sig igen. Hans nye kone hed Catharine von Buchwald. De fik i 1612 en datter. Han var amtmand, d.v.s. hans styrede en stor del af Slesvig. Han har til dagligt talt tysk, så når han taler, kan man godt høre det. Måske kunne han ikke engang tale dansk.

Godske Wensin og von der Wisch var sammen i Kolding til festen som udsendinge for hertug Frederik. Han var lige blevet hertug over Slesvig og Holsten og skulle nu sværge troskab over kong Christian 4., som var hans herre. Det var ikke meningen, at hertug Frederik selv skulle komme til festen. Det var almindeligt, at en hertug i stedet sendte et par repræsentanter. Hertug Frederik valgte derfor at sende Godske Wensin og von der Wisch i stedet.

Catharine von Buchwald

Vi ved ikke præcist, hvornår hun levede, men hun blev gift med Godske Wensin i 1611. I 1612 fik de en lille datter, der hed Eibe.

Catharine passede dog ikke Eibe selv. Dengang var det almindeligt, at børnene blev sendt hen til andre i familien og opdraget af dem, f.eks. bedsteforældrene. Til gengæld har Catharine sikkert opdraget børn fra andre familie-medlemmer.

Selv om Catharine ikke var berømt som hendes mand, havde hun vigtige opgaver. Hun skulle repræsentere familien ved store fester sammen med sin mand. Hun holdt kontakt med andre familier ved at skrive mange breve. Derved var hun altid vel-orienteret og kunne rådgive sin mand. Hun skulle også styre familiens slotte og føre regnskab, når hendes mand arbejdede for kongen og derfor var væk.

Det var også hende, der sørgede for, at hendes børn blev gift med de rigtige. Børn fra adelen fik nemlig ikke lov til selv at vælge deres ægtefæller. Det gjorde deres mor og far.

Hans von der Wisch, amtmand i Tønder Amt 1604-1624

Han var amtmand, d.v.s. hans styrede en stor del af Slesvig. Han har til dagligt talt tysk, så når han taler, kan man godt høre det. Måske kunne han ikke engang tale dansk.

Godske Wensin og von der Wisch var sammen i Kolding til festen som udsendinge for hertug Frederik. Han var lige blevet hertug over Slesvig og Holsten og skulle nu sværge troskab over kong Christian 4., som var hans herre. Det var ikke meningen, at hertug Frederik selv skulle komme til festen. Det var almindeligt, at en hertug i stedet sendte et par repræsentanter. Hertug Frederik valgte derfor at sende Godske Wensin og von der Wisch.

Hofmester Christian Friis til Kragerup

Han levede 1581 til 1639. Han kom fra en af de rigste og mægtigste familier i Danmark. Han ejede blandt andet Kragerup Slot. Hans far var statholder i Norge, d.v.s. han styrede Norge for den danske konge.

Som ung rejste han på uddannnelses-rejser til Tyskland, Frankrig, Holland og Italien. Her lærte han bl.a. flere sprog og hvordan man fører krig. Senere gik han i den danske konges tjeneste. Her fik han mange vigtige opgaver af kongen. I krigen mod Sverige var han kaptajn og han deltog i erobringen af den svenske by Kalmar. Han var god til at føre krig og Christian IV blev imponeret af, hvor dygtig Christian Fris var.

Fra 1615 skulle han være hofmester og sørge for prinsernes opdragelse.

Ved den store ridderfest blev han derfor også udnævnt til rigskansler, d.v.s en slags statsminister. Han blev også medlem af rigsrådet.Så fra 1616 havde Christian Friis landets højeste embede.

Han blev gift med Barbara Wittrup i 1614.

Christian Friis intereserede sig meget for skolerne i Danmark og gjorde meget for at gøre undervisningen bedre og han hjalp og støttede mange danske forskere i deres arbejde.

Barbara Wittrup

Hun levede 1591 til 1653. Hun blev gift med Christian Friis 1614 på Roskildegård.

Hun fik sammen med Christian Friis 8 børn. Barbara Wittrup passede dog sikkert ikke selv sine børn. Dengang var det almindeligt, at børnene blev sendt hen til andre i familien og opdraget af dem, f.eks. bedsteforældrene. Til gengæld har Barbara sikkert opdraget børn fra andre familie-medlemmer.

Selv om Barbara Wittrup ikke berømt som hendes mand, havde hun vigtige opgaver. Hun skulle repræsentere familien ved store fester sammen med sin mand. Hun holdt kontakt med andre familier ved at skrive mange breve. Derved var hun altid vel-orienteret og kunne rådgive sin mand. Hun skulle også styre familiens slotte og føre regnskab, når hendes mand arbejdede for kongen og derfor var væk.

Det var også hende, der sørgede for, at hendes børn blev gift med de rigtige. Børn fra adelen fik nemlig ikke lov til selv at vælge deres ægtefæller. Det gjorde deres mor og far.

Barbara er sikkert meget glad i dag. Hun ved at hendes mand ved festen får landets fornemste embede. Dermed bliver hun sikkert en af de allerformeste adels-fruer i hele landet.

Oberst og Lensmand - Anders Sinklar til Sinklairsholm

Han levede 1555 til 1625. Han hed oprindeligt Andrew Sinclair og kom fra Skotland. Det er der nu ikke noget underligt i. Danmark havde gode forbindelser til Skotland. Christian 4.s søster Anne var nemlig gift med den skotske kong Jacob 4.

Han var en fornem adelsmand i Skotland og han gik i den danske konges tjeneste. Her fik han mange vigtige opgaver af kong Christian 4.. Han blev også gode venner med den danske konge og kongen stolede meget på ham. I 1617 blev han medlem af Rigsrådet, d.v.s. han hjalp kongen med at styre Danmark.

I krigen mod Sverige var Anders Sinklar meget tapper og hjalp kongen med at erobre den svenske ø Øland i 1611.

Anders Sinklar byggede slottet Sinklarsholm i Skåne. Han blev gift år 1600 med adelsdamen Kirsten Kaas. Da Anders Sinklar kom fra Skotland, har han nok ikke snakket helt rent dansk.

Kirsten Kaas

Hun døde i 1632. Hun blev gift med Anders Sinklar i 1600 på Københavns Slot. Hun kom fra en rig og mægtig adelsfamile og hendes far var lensmand.

Hun fik sammen med Anders Sinklar 6 børn. Det ene af børnene døde dog mens det var lille. Kirsten Kaas passede dog sikkert ikke selv sine børn. Dengang var det almindeligt, at børnene blev sendt hen til andre i familien og opdraget af dem, f.eks. bedsteforældrene. Til gengæld har Kirsten Kaas sikkert opdraget børn fra andre familie-medlemmer.

Selv om Kirsten Kaas ikke berømt som hendes mand, havde hun vigtige opgaver. Hun skulle repræsentere familien ved store fester sammen med sin mand. Hun holdt kontakt med andre familier ved at skrive mange breve. Derved var hun altid vel-orienteret og kunne rådgive sin mand. Hun skulle også styre familiens slotte og føre regnskab, når hendes mand arbejdede for kongen og derfor var væk.

Det var også hende, der sørgede for, at hendes børn blev gift med de rigtige. Børn fra adelen fik nemlig ikke lov til selv at vælge deres ægtefæller. Det gjorde deres mor og far.

Rigsadmiral, ritmester og lensmand - Albret Skeel til Fussingø

Han levede 1572 til 1639. Han var en af Danmarks rigeste og mægtigste mænd. Han ejede slottet Fussingø, der ligger ved Randers. Samtidig havde han fået en meget god uddannelse. Som ung han været på uddannelses-rejser til Tyskland, Italien, Frankrig og England. Han kom i kongens tjeneste og rejste meget med ham. Kongen kunne godt lide ham.

Albret Skeel var meget tapper i krigen mod Sverige. Han ledede et angreb ind i Sverige, og han hest blev skudt mens han sad på den. Han kæmpede videre med sit sværd indtil hans mænd kunne komme til hjælp.

Senere blev han bl.a. admiral for den danske flåde og medlem af rigsrådet, der sammen med kongen styrede Danmark. Han styrede også Riberhus Len for kongen. Det er stort område i Vestjylland. Albret Skeel var meget rig, men han brugte mange penge på at hjælpe fattige, kirker og skoler. Albret Skeel blev gift i 1601 med Birte Friis.

Birte Friis

Hun levede 1583 til 1652. Hun blev gift med Albret Skeel i Nyborg 1601. Hun kom fra en rig adelsfamile og hendes far var lensmand.

Hun fik sammen med Albret Skeel 5 børn. Dem passede hun dog sikkert ikke. Dengang var det almindeligt, at børnene blev sendt hen til andre i familien og opdraget af dem, f.eks. bedsteforældrene. Til gengæld har Birte Friis sikkert opdraget børn fra andre familie-medlemmer.

Selv om Birte Friis ikke berømt som hendes mand, havde hun vigtige opgaver. Hun skulle repræsentere familien ved store fester sammen med sin mand. Hun holdt kontakt med andre familier ved at skrive mange breve. Derved var hun altid vel-orienteret og kunne rådgive sin mand. Hun skulle også styre familiens slotte og føre regnskab, når hendes mand arbejdede for kongen og derfor var væk.

Det var også hende, der sørgede for, at hendes børn blev gift med de rigtige. Børn fra adelen fik nemlig ikke lov til selv at vælge deres ægtefæller. Det gjorde deres mor og far.

Oberst og Lensmand - Anders Bille til Råbeløv

Han levede 1580-1633. Han kom fra en meget fin og fornem familie. Som ung var han på uddannelses-rejse til Tyskland, Schweiz og Frankrig. Senere kom han i kongens tjeneste og havde vigtige opgaver. Bl.a. var han lensmand og blev senere rigsråd. Han deltog i krigen mod Sverige som oberst og var flere gange i kamp. I 1612 deltog han i et overraskelsesangreb på svenskerne og var tæt på at tage den svenske konge til fange.

Hans forlovede Anne Rosenkrantz døde i 1609, kort før de skulle giftes. Han havde dog en kæreste, som han ikke var gift med. Det har de andre nok snakket en del om.

Lisbeth Beck

For at Anders Bille ikke skulle komme alene, forestiller vi os, at han havde sin niece med. Hun hed Lisbeth. Hendes mor var Anders Billes storesøster.

Vi ved ikke ret meget om hende. Vi ved ikke, hvornår hun blev født. Vi ved hun blev først gift i 1640 og døde i 1653.

Lisbeth var sikkert også med til festen, så de andre adelige kunne møde hende. Hendes forældre havde sikkert tænkt på, at hun snart skulle giftes. Så var det en god ide at hun var med til festen og måske ville der være nogen, der interesserede i at få deres søn gift med hende!

Herolder

En herold var en kongelig embedsmand. Det var hans opgave at være offentlig budbringer, ceremonimester, turneringsleder og kender af adelige familiers våbenskjolde. Herolder findes stadig i England, Skotland, Irland og Spanien.

Danske herolder f.eks. blev brugt til at lede ridder-turneringen ved Erik 6. Menveds pragtturnering ved Rostock i 1311. Som sendebud til udenlandske hoffer anvendtes bl.a. Gerhard Grundis, der i 1363 nævnes som "kongen af Danmarks herold", og Simon Hendel, der i brev fra 1423 kalder sig "herold for tre kongeriger".

Herolderne gik i flotte herold-kåber med landets våben og de bar den kronede herold-stav.

Efter Reformationen i 1536 blev heroldernes opgave kun at overbringe krigserklæringer, hyldninger, kroninger, ridderslagning, Højesterets og herredages åbning samt ved kongelige bisættelser.

Efter enevældens ophør i 1849 har man ikke brugt herolder i Danmark.

Vi ved desværre ikke, hvem der var herolder i 1616.

Kongelige livvagter

Den danske konge fik sin egen livvagt i 1571. Den hed drabantgarden. Den blev oprettet af Christian 4.’s far, kong Frederik 2. Han regerede Danmark 1559-1588.

Også Christian 4. brugte drabantgarden. Vi ved. at drabantgarden gik forrest, da Christian 4. blev kronet til konge i 1588 og kongen gik gennem Københavns gader.

Drabantgarden bestod af rigtige soldater og har også været brugt i krig.

Drabantgarden blev nedlagt i 1763. Der findes dog stadig soldater, der skal passe på kongefamilien. I 1658 oprettede kong Frederik 3. nemlig Den kongelige Livgarde. Den eksisterer den dag i dag.

Ritmester og lensmand - Jørgen Skeel til Ulstrup

Han levede 1578-1631. Han kom fra en meget rig og fornem familie. Som ung gik han i skole i Århus. Senere kom han sammen med sin bror Otte på en lang uddannelsesrejse til Frankrig, England og Italien. Senere gik han i kongens tjeneste og blev bl.a. lensmand.

I krigen mod Sverige var han meget tapper og blev forfremmet til ritmester, d.v.s. kaptajn i rytteriet. Senere blev han rigsmarsk, d.v.s. den øverste leder af hæren.

I 1614 blev han gift med Jytte Brok og de fik en søn sammen.

Jørgen Skeel var kendt for at behandle sin ansatte godt. Han byggede skoler og alderdomshjem til dem.

Jytte Brok

Hun levede 1595 til 1640. Hun blev gift med Jørgen Skeel i 1614. Hun kom fra en rig adelsfamile og hendes far var lensmand.

Hun fik en søn sammen med Jørgent Skeel. Ham passede hun dog sikkert ikke. Dengang var det almindeligt, at børnene blev sendt hen til andre i familien og opdraget af dem, f.eks. bedsteforældrene. Til gengæld har Jytte Brok sikkert opdraget børn fra andre familie-medlemmer.

Selv om Jytte Brok ikke berømt som hendes mand, havde hun vigtige opgaver. Hun skulle repræsentere familien ved store fester sammen med sin mand. Hun holdt kontakt med andre familier ved at skrive mange breve. Derved var hun altid vel-orienteret og kunne rådgive sin mand. Hun skulle også styre familiens slotte og føre regnskab, når hendes mand arbejdede for kongen og derfor var væk.

Det var også hende, der sørgede for, at hendes børn blev gift med de rigtige. Børn fra adelen fik nemlig ikke lov til selv at vælge deres ægtefæller. Det gjorde deres mor og far.

Rigsråd, lensmand og statholder - Breide Rantzau

Han levede 1556-1618. Han blev født på Segeberg i Tyskland, så han har nok ikke talt helt perfekt dansk. Hans far styrede Slesvig-Holsten for den danske konge, så Breide kom fra en meget rig og mægtig familie.

12 år gammel kom han på en lang uddannelsesrejse til Frankrig, Holland, Tyskland og Schweiz. Allerede da han kun var 25 år gammel blev han rigssråd, sikkert fordi den gamle kong Frederik 2. godt kunne lide ham. Han fik mange vigtige opgaver af kongen, bl.a. var han lensmand, statholder i Købehavn og medlem af Rigsrådet.

Han deltog i krigen mod Sverige og var flere gange i kamp. I 1612 ledede han et overraskelsesangreb på svenskerne og var tæt på at tage den svenske konge til fange.

Han blev gift 3 gange. I 1616 var han enkemand. Hans sidste kone døde i 1604.

Man fortæller om Breide Rantzau, at han var sam-vittig-heds-fuld og behandlede andre pænt, hvilket gjorde, at han var meget afholdt af kongen og borgerne i København.

Lisbeth Sophie Rantzau

Hun levede 1587-1652. Hun blev født på Brahetrolleborg på Fyn. Hun var Breide Rantzaus ældste datter. Hun mistede sin mor allerede da hun kun var 6 år gammel. Hun er med til festen i stedet for sin mor, så hendes far ikke behøvede at komme alene.

Lisbeth Sophie blev gift i 1605 med Hans Lindenov, der boede på Fovslet Slot, der lå lidt uden for Kolding. Hun fik 4 børn. Sit første barn fik hun i 1615. Det var en lille pige, der hed Christence. Hun har nok fortalt meget om sin lille pige.

Lensmand og generalvagtmester - Jens Sparre til Sparresholm

Han levede 1577 til 1632. Han kom fra en rig og mægtig familie. Som ung blev han sendt på en lang uddannelsesrejse til Tyskland, Frankrig og Schweiz. I 1601 kom han i Christian 4.’s tjeneste og blev bl.a. lensmand.

I 1609 byggede han slottet Sparresholm på Sjælland.

Han deltog tappert i krigen mod Sverige og var med til et stort angreb i 1612.

Jens Sparre var meget troende og var kendt for godgørenhed og blev rost for at være et meget retfærdigt menneske.

Han blev i 1613 gift med Sidsel Parsberg.

Sidsel Parsberg

Hun levede 1585 til 1640. Hun blev gift med Jens Sparre i 1613. Hun kom fra en rig adelsfamile.

Hun fik mange børn med Jens Sparre men kun to af dem blev voksne. Børnen passede hun dog sikkert ikke selv. Dengang var det almindeligt, at børnene blev sendt hen til andre i familien og opdraget af dem, f.eks. bedsteforældrene. Til gengæld har Sidsel Parsberg sikkert opdraget børn fra andre familie-medlemmer.

Selv om Sidsel ikke var berømt som hendes mand, havde hun vigtige opgaver. Hun skulle repræsentere familien ved store fester sammen med sin mand. Hun holdt kontakt med andre familier ved at skrive mange breve. Derved var hun altid vel-orienteret og kunne rådgive sin mand. Hun skulle også styre familiens slotte og føre regnskab, når hendes mand arbejdede for kongen og derfor var væk.

Det var også hende, der sørgede for, at hendes børn blev gift med de rigtige. Børn fra adelen fik nemlig ikke lov til selv at vælge deres ægtefæller. Det gjorde deres mor og far.

Ritmester og lensmand - Ulrik Sandberg til Kvelstrup

Han levede 1552 til 1636. Han gik som ung i tjeneste hos fremmede fyster. Senere gik han i kongens tjeneste og blev lensmand. Han var ritmester, d.v.s. kaptajn i rytteriet og kæmpede i spidsen for sine mænd i flere slag i krigen mod Sverige. Christian 4. kunne godt lide ham, og syntes, at han var en dygtig soldat.

Ulrik Sandberg blev gift to gange. og fik i alt 21 børn…!

Hans første kone døde i 1594. I 1616 var han gift med Anne Gyldenstjerne.

Anne Gyldenstjerne

Hun døde i 1657. Hun blev gift med Ulrik Sandberg i 1601. Hun kom fra en rig adelsfamile.

Hun fik mange børn med Ulrik Sandberg. Børnene passede hun dog sikkert ikke selv. Dengang var det almindeligt, at børnene blev sendt hen til andre i familien og opdraget af dem, f.eks. bedsteforældrene. Til gengæld har Anne Gyldenstjerne sikkert opdraget børn fra andre familie-medlemmer.

Selv om Anne ikke var berømt som hendes mand, havde hun vigtige opgaver. Hun skulle repræsentere familien ved store fester sammen med sin mand. Hun holdt kontakt med andre familier ved at skrive mange breve. Derved var hun altid vel-orienteret og kunne rådgive sin mand. Hun skulle også styre familiens slotte og føre regnskab, når hendes mand arbejdede for kongen og derfor var væk.

Det var også hende, der sørgede for, at hendes børn blev gift med de rigtige. Børn fra adelen fik nemlig ikke lov til selv at vælge deres ægtefæller. Det gjorde deres mor og far.

Sophie Sandberg

Hun levede 1587-1649. Hendes mor hed Birgitte Sehested, men hun døde allerede i 1594, da Anne kun var 7 år gammel. Anne Gyldenstierne er altså hendes stedmor.

Anne var sikkert med til festen, så de andre adelige kunne møde hende. Hendes far og stedmor har sikkert tænkt på, at hun snart skulle giftes og måske kunne man til festen aftale et bryllup!

Sophies er storesøster til Anne. De er nok meget sammen

Anne Sandberg

Hun levede 1591-1647. Hendes mor hed Birgitte Sehested, men hun døde allerede i 1594, da Anne kun var 3 år gammel. Anne Gyldenstierne er altså hendes stedmor.

Anne var sikkert med til festen, så de andre adelige kunne møde hende. Hendes far og stedmor har sikkert tænkt på, at hun snart skulle giftes og måske kunne man til festen aftale et bryllup! Anne er Sophies lillesøster. De er nok meget sammen.

Feltmarskal, statholder og lensmand - Gert Rantzau til Breitenburg

Han levede 1558-1627. Han kom fra en meget rig og fornem familie i Holsten. Som ung kom han på en uddannelsesrejse til Tyskland, Østrig, Tyrkiet, Israel og Italien. senere kom han i den danske konges tjeneste, hvor fik mange vigtige poster. Han var bl.a. lensmand på det vigtige Kronborg slot. han rejste også til mange land for at løse opgaver for kongen.

I krigen mod Sverige var han meget tapper, og han deltog i sejren ved Kalmar Slot. Selv om han havde flere uheld med at lede sine soldater, stolede Christian 4. meget på ham.

I 1613 blev han gift med Dorothea Brockdorff.

Dorothea Brockdorff

Hun levede 1596 til 1630. Hun kom fra en rig og fornem familie i Holsten og blev gift med Gert Rantzau i 1613.

Hun fik mange børn med Gert Rantzau. Børnene passede hun dog sikkert ikke selv. Dengang var det almindeligt, at børnene blev sendt hen til andre i familien og opdraget af dem, f.eks. bedsteforældrene. Til gengæld har Dorothea sikkert opdraget børn fra andre familie-medlemmer.

Selv om Dorothea ikke var berømt som hendes mand, havde hun vigtige opgaver. Hun skulle repræsentere familien ved store fester sammen med sin mand. Hun holdt kontakt med andre familier ved at skrive mange breve. Derved var hun altid vel-orienteret og kunne rådgive sin mand. Hun skulle også styre familiens slotte og føre regnskab, når hendes mand arbejdede for kongen og derfor var væk.

Det var også hende, der sørgede for, at hendes børn blev gift med de rigtige. Børn fra adelen fik nemlig ikke lov til selv at vælge deres ægtefæller. Det gjorde deres mor og far.

”De 3 niecer”

Gert Rantzau havde en storebror, der hed Franz. Vi forestiller os, at tre af Franz’s døtre var med til festen. De hed:

- Anne Rantzau. Hun blev født på Korsør Slot 1586 og døde i 1656

- Christine Ranzau. Vi ved kun om hende, at hun blev født 1593

- Helvig Rantzau. Hun levede 1600-1618. Hun blev altså ikke ret gammel.

Pigerne var sikkert med til festen, så de andre adelige kunne møde dem. De var ved at blive klar til at blive giftet, så ridderfesten var et godt sted, hvor de andre adelige kunne møde pigerne. Måske kunne det ende med, at der var nogen, der blev interesserede i at få deres søn gift med en af pigerne!

KONTAKT KOLDINGHUS​

​MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.

Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar

ENTRÉPRISER

Voksne: 90 kr.

Studerende: 45 kr.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang.