Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

biennalen for kunsthåndværk & design 2021

Udstillingsperiode: 5. juni - 24. oktober 2021​

OPEN CALL

Biennalen for Kunsthåndværk & Design er en udstilling og konkurrence for alle professionelle udøvere i Danmark. Biennalen afholdes i 2021 på Koldinghus fra juni-oktober.

Open Call 18. juni - 1. oktober 2020. Læs mere på Biennalens hjemmeside.

TEMA: TAKEAWAY
– hvad tager du med videre?

Den globale coronakrise skabte en midlertidig opbremsning og måske et permanent retningsskift i værdier, vaner og strukturer. Fællesskab og bæredygtighed forvandlede sig fra abstrakte begreber til konkrete valg, og vores afhængighed af hinanden viste sig på nye måder, da koncertoplevelser blev til tv-transmitteret fællessang, kunstudstillinger blev til webinarer, håndarbejde blev til åndehuller, kunstnere og kunsthåndværkeres patchwork økonomi blev alment kendt, designerens evne til at tænke inden for boksen blev åbenbar, og den lokale restaurant overlevede på lynomstilling til takeaway.

Under nedlukningen af Danmark i foråret 2020 fik tidstunge håndværksdiscipliner og kulturfællesskaber en ny renæssance, og der er netop nu et momentum for at understrege værdien af samtidens kunsthåndværk og design. Med krisen fulgte en hyper-opmærksomhed på, hvordan vi bruger vores tid og ressourcer, og en mulighed for at spørge, hvad der er værd at tage med videre herfra.

Biennalen 2021 kigger ind i en ny virkelighed, en post-corona tid, der sammensmelter traditionsbunden viden og teknikker med ny teknologi og formidling. Vi ønsker med Biennalen 2021 at undersøge, hvordan kunsthåndværkere og designere vil forme det forventede ”nye normale”. Hvad tager kunsthåndværkere og designere med sig af overleverede ressourcer, viden og metoder ind i fremtidens praksisser? Er en ny forståelse og nye fællesskaber vokset frem som et positivt ”takeaway” fra krisen? Og har krisen inspireret designere og kunsthåndværkere til at efterlade noget for altid?

Ansøgere til Biennalen skal forholde sig til følgende spørgsmål i beskrivelsen af deres projekt:

Hvad tager du med videre i din praksis som designer eller kunsthåndværker?

  • Nye og/eller gamle teknologier, metoder, materialer, redskaber, discipliner, faglig arv, etc.
  • Nye og/eller gamle indsigter, fællesskaber og ideer med videre fra krisen.
  • Hvad efterlader du?

SÅDAN anSØGER DU >>

Efter en årrække med fast base i København rykker Biennalen for Kunsthåndværk & Design til Kolding i 2021. Biennalen er en scene for samtidens kunsthåndværk og design med en udstilling, konkurrence og et stærkt formidlingsprogram.

Biennalen sætter hvert andet år fokus på samtidens kunsthåndværk og design med et stærkt formidlingsprogram, en udstilling og en pris på 100.000 kr. Til hver Biennale knyttes et tema, der skal være med til at understøtte en faglig udvikling og en samfundsmæssig relevans. Foreningen Danske Kunsthåndværkere & Designere har arrangeret Biennalen siden 1995 med skiftende museer og udstillingssteder. I en årrække har Biennalen haft fast base i København, men nu er tiden moden til, at Biennalen igen kan komme rundt i landet.

"Biennalen er et af de absolut vigtigste genkommende begivenheder som præsenterer og udvikler dansk kunsthåndværk og design. Vi glæder os derfor meget på Museet på Koldinghus til at huse den nyeste version af udstilling, prisoverrækkelse og et varieret arrangementsprogram for fagfeltet og for alle, der elsker kunsthåndværk og design. Biennalen føjer sig naturligt ind i museets formidling af kunsthåndværk og i kraft af Kolding kommunes designsatsning og museets gode samarbejdsrelationer med Designskolen Kolding og SDU, ser Museet på Koldinghus frem til at udvikle et stærkt fagligt og engagerende folkeligt program omkring Biennalen.” – siger Nanna Ebert, konstitueret direktør på Koldinghus.

Det er ikke første gang Biennalen afholdes på Koldinghus. I 2021 er det præcis 10 år siden Biennalen sidst blev vist på slottet. I mellemtiden har Biennalen været forbi Rundetaarn, Carlsberg Byen, Museumsbygningen og senest Nordatlantens Brygge. Biennaleudstillingen ændrer udtryk og format alt efter hvilket sted, der huser den. Med Koldinghus som ramme vil Biennalen naturligt trække tråde til den stolte håndværkstradition, der knytter sig til slottet.

​”Vi glæder os over samarbejdet med Koldinghus, der byder på en helt unik udstillingsramme. De har huset en perlerække af udstillinger inden for kunsthåndværk og design og er rigtig gode til at gøre udstillingerne relevante for et bredt publikum”. – fortæller Helle Severinsen, Danske Kunsthåndværkere & Designeres projektleder af Biennalen​​.

ÅBENT ALLE DAGE

KL. 10.00 - 17.00

sE LUKKEDAGE HER

​INFO OM CORONA

LÆS MERE HER

Info om bil​letsalg

aktuelle ENTRÉPRISER

Voksne:​

​125 kr.

Studerende:​

65 kr.​

Gruppepris (min. 10 pers.):

100 kr. pr. pers.

Børn og unge under 18 år.

Gratis adgang​

Køb et årskort til Koldinghus og få gratis adgang året rundt >

​Kontakt Koldinghus

MUSEET PÅ KOLDINGHUS

Koldinghus 1

6000 Kolding

Hent rutevejledning

CVR: 18119897

Tlf.: 7633 8100

E-mail: museum@koldinghus.dk

MADKÆLDEREN

Tlf.: 7550 4798

E-mail: info@madkaelderen.dk