Da Vinci. Opfindelser

Særudstilling fra 1. februar til 4. maj 2014

Leonardo da Vinci var 500 år forud for sin tid. Han opfandt helikopteren, svæveflyveren, ubåden, bilen og kampvognen. Og han beskrev, hvordan en lang række naturvidenskabelige fænomener kunne udnyttes i videnskabens og samfundets tjeneste. Som det første museum i Skandinavien lægger Koldinghus murværk til en international succesudstilling om da Vinci, hans opfindelser og hans kunst

 

  

 

Leonardo da Vinci (1452-1519) var et af renæssancens største genier. Han var både opfinder, kunstner, ingeniør, skulptør og arkitekt og skrev om alt fra geometri, ingeniørkunst, anatomi, byplanlægning og fysik.

Hvordan kunne én og samme mand opfinde flyvemaskiner, ubåde og krigsmaskiner – samtidig med at han skabte de mest feterede kunstværker i verden, Mona Lisa og Den sidste nadver? Bredden i Leonardo da Vincis geni kommer for alvor frem i lyset på Koldinghus’ store forårsudstilling, der åbner for publikum 1. februar.

 

Udstillingen viser en spektakulær samling af maskiner og teknologiske opfindelser, som er genskabt ud fra da Vincis egne tegninger og noter. Man mener, at han skrev op mod 24.000 sider med sine opfindelser og observationer – det meste skrevet spejlvendt og med indbyggede fejl, der skulle forhindre andre i at plagiere ham.

 

Omkring 6000 sider af Leonardo da Vincis originaltekster er bevaret i dag. Og det er dem, der danner grundlag for udstillingen, der vises i ruinsalen på Koldinghus. De store modeller af køretøjerne, skibene, maskinerne, våbnene samt den store flyvemaskine, der svæver oppe under loftet i den 17 meter høje sal, viser spændvidden i da Vincis opfindelser – udførligt forklaret ved hjælp af hans egne tegninger, tekst, levende billeder og computeranimationer.

 

 


Udstillingen byder også på andet end maskiner og opfindelser 

Ved hjælp af reproduktioner og animerede videoprojektioner stiller den også skarpt på den kunstneriske side af da Vincis arbejde, først og fremmest de berømte værker Mona Lisa og Den sidste nadver.

 

Leonardo da Vincis Laboratorium

Fra lørdag 8. februar og frem til 4. maj kan museets gæster hver dag fra 11.00-16.00 prøve kræfter med da Vincis geniale opfindelser i Leonardo da Vincis Laboratorium. Læs mere her.

   
Forelæsningsrække i samarbejde med Folkeuniversitetet

I marts tilbyder vi en forelæsningsrække om Leonardo da Vinci og renæssancen. Læs mere her.

 

Opgaver for børn 5-8 år og for større børn og voksne

Fra lørdag 8. februar kan du løse opgaver i udstillingen. Opgaverne udleveres i billetsalget eller kan downloades her.


Download opgave for børn her

Download opgave for større børn og voksne her.


Weekendrundvisninger i udstillingen

I anledning af "Da Vinci. Opfindelser" tilbyder vi ekstraordinært rundvisninger i udstillingen lørdage og søndage kl. 14.00 i februar og marts. Der er adgang til rundvisningerne, når der er betalt entré til museet. 
Se datoer for alle rundvisninger her.

Book en rundvisning i udstillingen

Vi tilbyder rundvisninger for grupper i udstillingen. 

Download pdf. om grupperundvisninger i da Vinci-udstillingen her.


Se flere billeder fra udstillingen her.

Læs Thomas C. Thulstrups åbningstale


Undervisningsmateriale (på engelsk) til udstillingen til undervisere (for elementary, middle and senior years)fås ved henvendelse til museum@koldinghus.dk, eller telefon 76 33 81 00.

Udstillingen er en international vandreudstilling, der indtil nu har været vist i 50 byer verden over. Det er første gang, den bliver vist i Skandinavien.

”Da Vincis Opfindelser” er støttet af Fabrikant Mads Clausens Fond, NordeaFonden og Brebølfonden.


Udstillingen er skabt af Grande Exhibitions, Australien .
Læs mere her:
www.davincithegenius.com

 

Projektor
Til forside
Forside    Åbningstider    Find vej   Butik   Madkælder    Kontakt
Dansk
English
Deutsch
YouTube
Besøg vores Facebook side
Til forsiden
Print
Sitemap
 

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.
Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar.

PRISER

Voksne:

80 kr.

Pensionister:

64 kr.

Studerende:

40 kr.

Børn og unge under 18 år

har gratis adgang.

PARKERING

For museets gæster er der P-pladser i og lige udenfor Staldgården.

 

P-afgift: 11 kr. i timen.

 

To gratis P-pladser inde i Staldgården er forbeholdt handicapbiler.

FIND KOLDINGHUS

Markdanersgade 11
6000 Kolding

GPS-koordinat: 55° 29’ 26°N, 9° 28’ 20°E

 

 

 

Find vej til museet her »

KONTAKT KOLDINGHUS

Museet på Koldinghus
Koldinghus 1

6000 Kolding
Postboks 91

Tlf. 76 33 81 00
E-mail: museum@koldinghus.dk

 

MADKÆLDEREN

Tlf: 75 50 47 98

E-mail: info@madkaelderen.dk