Pressemeddelelser 2014


TV-serie om Beatles´musik - nu som livekoncert på Koldinghus

Udsendt 5.november 2014

Det er i disse år 50 år siden den første Beatles-plade udkom - og musikhistorien var for altid forandret.  DR K har markeret begivenheden med to tv-serier, hvor seerne bliver inviteret ind i Beatles’ musikalske værksted. Nu kan de medvirkende fra tv-serien ”Beatles Forever” opleves live.  Under navnet ”Beatles Forever Live” spiller de på Koldinghus  torsdag 11. december kl. 20.00.

Læs mere her



Ny juletradition på Koldinghus

Udsendt 4.november 2014

Lørdag 6. december og søndag 7. december inviterer Koldinghus og slottets frivilliggruppe til Koldinghus Julemarked.  Museet ønsker med dette års marked at starte en helt ny tradition: Slottet skal i år og i fremtiden lægge hus til et julemarked, der passer til slottets unikke rammer– med fokus på julestemning, håndværk og god kvalitet.

Læs mere her



Allehelgensaften på Koldinghus

Udsendt 30. oktober 2014

Kom med på en aftentur i det mørkelagte slot i selskab med Oldfruen

fredag 31. oktober efter mørkets frembrud kl. 18.30 og kl. 20.00. 

Turen er ikke for folk med sarte nerver eller hjerter og frarådes børn under 10 år.

Læs mere her


Kunststuderende fra Organisationen Nordhøj udstiller på Koldinghus

Udsendt 23. oktober 2014

Fra 31. oktober til 30. november kan man på Koldinghus opleve Kunstuddannelsens eksamensudstilling i Organisationen Nordhøj, der er en 3-årig uddannelse for voksne udviklingshæmmede. Uddannelsen består af undervisning i tegning, maleri, grafik, skulptur og kunsthistorie.  I år udstiller i alt 7 studerende, hvoraf 5 af dem er afgangsstuderende og dermed uddannelsens første afgangshold.  

Ferniseringen finder sted fredag 31. oktober kl.14.00 på Museet Koldinghus, hvor Koldings borgmester Jørn Pedersen holder åbningstalen.

Læs mere her

Den historiske romans dronning præsenterer ny roman på Koldinghus. 

Udsendt 21. oktober 2014

Den historiske romans dronning Maria Helleberg kan opleves på Koldinghus søndag 2. november kl. 14.00 – 15.00, når hun besøger slottet for at præsentere sin nyeste historiske roman ”Leonora Christine”. Hun vil her præsentere sin fortælling om Christian 4.s datter, der befandt sig bedst i magtens centrum, som spillede højt spil og tilbragte 22 år i Blåtårn. 

Læs mere her


Koldinghus åbner udstilling om fyrværkeri-katastrofen i Seest 

Udsendt 20. oktober 2014

Den 3. november 2014 er det 10 år siden, N.P. Johnsens fyrværkerifabrik i Seest eksploderede og lagde en hel bydel øde. Men selv om der er gået et årti, sidder katastrofen stadig fast i mange koldingensere; ikke kun hos dem, som på tragisk vis blev direkte berørt, men også hos mange af dem, der blot fulgte med fra sidelinjen og fornemmede den utryghed, der bredte sig i byen på selve dagen og i tiden efter.  Katastrofen i Seest er med andre ord blevet en del af Koldings nyere, kollektive historie – og det markeres nu med udstillingen ”Fyrværkerikatastrofen i Seest” på Koldinghus.

 

Læs mere her

"I kongens tjeneste" på Koldinghus 

Udsendt 29. september 2014

For 9. gang inviterer Koldinghus til Levende Historie i efterårsferien på byens gamle kongeslot. Ca. 50 udklædte aktører fra bl.a. Dronning Dorothea Teatret og Sct. Georgsgilderne i Kolding fører de besøgende 400 år tilbage i tiden, hvor Christian 4. regerede landet og Koldinghus havde sin storhedstid. Museet har i år udviklet et helt nyt koncept, der i højere grad end tidligere involverer børnene og deres voksne.

 

Læs mere her

Dansk stilhistorie gennem 1000 år på Koldinghus

Udsendt 15. september 2014

Koldinghus lægger atter hus til et intensivt kursus af forfatter og stilekspert Anne-Grete Steckhahn, som tidligere har gæstet Koldinghus flere gange.  Ved at præsentere mængder af eksempler tydeliggør Anne-Grete Steckhahn forskelle og paralleller i arkitektur, kunstindustri, design og ikke mindst mode fra forskellige stilperioder. Billedmaterialet består dels af kendte malerier, modetegninger og dragter, dels af et omfattende antal kendte bygninger, monumenter, genstande og kunstværker fra mange forskellige byer og egne i Danmark.  

Læs mere her

Hør om det danske hofs brogede taffel på Koldinghus

Udsendt 15. september 2014

Tirsdag 30. september kl. 19.00 – 21.00 får Koldinghus besøg af historiker og etnolog Barbara Zalewski, kendt fra ”Historiequizzen” på DRK og medforfatter til bogen ”Helt Magnifique! Franske kokke ved Det Danske Hof”  skrevet sammen med Hans Kongelige Højhed Prins Henrik. Denne aften vil Barbara Zalewski fortælle om borddækning, bordskik  og kostelige retter, mens en krydret drik og kage giver et strejf af 1500-tallets duft og smag.

Læs mere

Lørdagsomvisning med de gode historier

Udsendt 29. august 2014

Lørdag 30. august kl. 14.00 kan man på Koldinghus høre historierne om Danmarks første reformerte kirke og om Kong Christian 3.s død på Koldinghus, om skolegangen for en lille prins – den kommende Kong Christian 4.,  om en forelsket konge og om den frygtelige brand, der for 200 år siden forvandlede kongeslottet Koldinghus til en ruin. 

Læs mere

Nyt oplevelseskoncept på Koldinghus populært

Udsendt 21. august 2014

Borgerkøkken, der er et helt nyt oplevelseskoncept på Koldinghus og som afvikles om aftenen i næste uge onsdag 27. , torsdag 28. og fredag 29. august, ser ud til at blive en succes. Der er allerede solgt over 500 billetter til de tre borgerkøkkener, hvor historier og fortællinger om Koldinghus bliver levendegjort, mens gæsterne ved langborde får serveret et godt måltid mad fra Madkælderen. 

Læs mere

Ny administrations- og økonomichef på Koldinghus
Udsendt 14. august 2014

Bjarne Nissen, 49 år, er ansat i en nyoprettet stilling som administrations- og økonomichef på Koldinghus. 

 

Læs mere


Nyt tiltag på Koldinghus
Udsendt 14. august 2014

Koldinghus tilbyder som noget helt nyt rundvisninger på slottet alle lørdage kl. 14.00 frem til nytår. Temaet, ruten og dermed også oplevelsen i hver rundvisning er forskellig hver gang.  Der vil være rundvisninger om fx restaureringen, de kongelige fester på Koldinghus, konger og dronningers liv på slottet gennem århundreder, Gestapo-cellen i Staldgården og om nogle af de sagn, myter og gode historier, der knytter sig til slottet. 

Læs mere


Nyt bestyrelsesmedlem

Udsendt 7. august 2014

Mette Lis Andersen, der er administrerende direktør for Realdania By, er netop trådt ind i Koldinghus’ bestyrelse. Hun er 58 år, uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole og udover stillingen som administrerende direktør for Realdania By og Jord ApS har Mette Lis Andersen bl.a. været adm. direktør ved Københavns Kommunes Bygge- og Teknikforvaltning, fondschef i  Realdania samt bestyrelsesformand for Esrum Kloster og Møllegård..

 

Læs mere

1864-soldater slår lejr ved Koldinghus
Udsendt 2. juli 2014

Fra torsdag 3. juli kl. 16.00 til lørdag 5. juli kl. 9.00

Kl. 16.00 torsdag 4. juli ankommer et kanon-spand med seks heste til Kolding. 

Læs mere

Sommerskole: Rollespilsuge på Koldinghus 

Udsendt 27.juni 2014

Fra på mandag 30. juni til fredag 4. juli, kl. 10.30-15.00 kan børn i alderen 10-13 år deltage i Kolding Teaters Rollespilsuge på byens gamle Koldinghus. 

Læs mere

Fægteskole og familierundvisninger på Koldinghus i sommerferien

Udsendt 27.juni 2014
Sommerferien er skudt i gang og Koldinghus indbyder i juli måned til en bred vifte af familieaktiviteter. Flere gange om ugen er der fægteskole med dueller og formidling af renæssancevåben, der er familierundvisninger, udklædningsværksted og mulighed for at kæmpe mod hinanden på Den Kongelige Keglebane i Slotsgården. 

Læs mere

Koldinghus introducerer nyt oplevelseskoncept: Borgerkøkken i Slotsgården

Udsendt 11.juni 2014

Tre sensommeraftener sidst i august åbner Koldinghus slotsgården op for en helt ny oplevelse, hvor historier og fortællinger om Koldinghus bliver levendegjort, mens gæsterne ved langborde får serveret et godt måltid mad fra Madkælderen.

 Læs mere

SlotsBASAR 14. og 15. juni på Koldinghus 

Udsendt 10. juni 2014

Den 14. og 15. juni slår Koldinghus for 5. gang porten op til slotsbasar, der plejer at blive besøgt af over 5000 gæster.  Som noget helt nyt er Madkælderen rykket op i Slotsgården hvor de vil skabe et gastronomisk oplevelsesrum med god dansk sommermad, øl fra Svaneke Bryghus, økologiske fødevareprodukter fra Samsø og mm.

 Læs mere

Nye designere genfortolker virkeligheden

Udsendt 6. maj 2014

Det er altid et tilløbsstykke, når årets nye kuld af uddannede designere fra Designskolen Kolding får lov at vise deres afgangsprojekter frem for offentligheden. Det sker igen i år i samarbejde med Koldinghus, hvis gamle mure danner bagtæppe for en række helt nye bud på, hvor den danske designtradition anno 2014 skal, kan og bør bevæge sig hen.

Læs mere

Populær udstilling lukker på Koldinghus søndag

Udsendt 2. maj 2014

På søndag 4. maj er det sidste chance for at opleve særudstillingen "Da Vinci. Opfindelser", der præsenterer en spektakulær samling af maskiner og teknologiske opfindelser, som er genskabt ud fra da Vincis egne tegninger og noter. Ved hjælp af reproduktioner og animerede videoprojektioner stiller udstillingen også skarpt på den kunstneriske side af da Vincis arbejde, først og fremmest de berømte værker Mona Lisa og Den Sidste Nadver.

 

Læs mere

Store Bededagsvandring ved Koldinghus

Udsendt 2. maj 2014

Hør om murenes hemmeligheder.
I guldalderens København gik man tur på byens volde aftenen før Store Bededag. Man ville nyde foråret, vise sit pæne tøj frem, se på de andre og mødes med venner og bekendte. Den tradition viderefører Koldinghus og inviterer til vandring på volden Store Bededagsaften torsdag 15. maj kl. 19.30. Gåturen rundt om slottet varer en time. Fornuftigt fodtøj anbefales.

 

Læs mere

Stor interesse for kursus i gotisk håndskrift på Koldinghus

Udsendt 28. april 2014

Interessen for et kursus i gotisk håndskrift på Koldinghus har været så stor, så museet nu for tredje gang på 2 måneder udbyder kurset. Helt frem til 1875 var gotisk håndskrift den officielle skrift i Danmark. Det er derfor væsentligt at kunne læse den gotiske skrift, hvis man for eksempel interesserer sig for historie, lokalhistorie eller slægtsforskning, da mange af de dokumenter, man finder i arkiverne, er skrevet med gotisk skrift. Og der er tilsyneladende mange i Kolding, der gerne vil kunne læse disse dokumenter.

 

Læs mere

Påske på Slottet

Udsendt 11. april 2014

Fra 12. april til 21. april er der aktiviteter på Koldinghus for hele familien. Børnene kan løse opgaver sammen med påskeharen eller klippe gækkebreve og skrive gækkevers. De voksne kan fordybe sig i særudstillingen ”Da Vinci. Opfindelser” og deltage i en af de fire rundvisninger om udstillingen. Man kan også opleve den nyåbnede særudstilling ”Hammerslået!” med moderne britisk og dansk sølvsmedekunst.

 

Læs mere

52 britiske og 20 danske sølvsmede udstiller på Koldinghus

Udsendt 3. april 2014

Ny stor udstilling på Koldinghus i Danmark med 72 sølvsmede samler alt det nyeste og det bedste sølv inden for moderne britisk og dansk sølvsmedekunst.

 

Læs mere

Den hidtil største slotsbasar på Koldinghus

Udsendt 27. marts 2014

Den 14. og 15. juni slår Koldinghus for 5. gang porten op til slotsbasar, der plejer at blive besøgt af over 5000 gæster. Årets basar vil blive den hidtil største og fylde alle slottets sale. Som noget nyt vil privatpersoner kunne sælge deres genbrugsdesignertøj, og i slotsgården vil der blive skabt et gastronomisk oplevelsesrum med en mande-lounge med øl- og whiskeysmagning og en scene med live musik med lokale kor og bands.

 

Læs mere

Foredrag om italiensk renæssance på Koldinghus

Udsendt 20. marts 2014

Mandag 24. marts kl.16.00-17.45 afholder Museet på Koldinghus i samarbejde med Folkeuniversitetet og i anledning af særudstillingen "Da Vinci. Opfindeler" forelæsningen "Italiensk renæssance: I Mediciernes Fodspor" med magister i filosofi René Juul.

 

Læs mere

Cafe Hack besøger Koldinghus

Udsendt 20. marts 2014

Kristi Himmelfartsdag 29. maj får Koldinghus besøg af det populære radioprogram Café Hack. Det optages normalt på caféen af samme navn med beliggenhed i Aarhus, men nu drager programmet på det årlige sommertogt rundt i landet. Og det er på denne tur rundt i landet, at Café Hack også besøger Koldinghus.

 

Læs mere

Koldinghus er danskernes 10. mest besøgte monument

Udsendt 20. marts 2014

Koldinghus er kommet i fint selskab og lander på en 10. plads over Danmarks mest besøgte monumenter. Intet mindre end 56 pct. af Danmarks befolkning har svaret, at de på et tidspunkt i deres liv har besøgt Koldinghus.

 

Læs mere

Døden i mosen
Udsendt 19. marts 2014
Tirsdag den 8. april kl. 16.00-17.45 afholder Museet på Koldinghus i samarbejde med Folkeuniversitetet forelæsningen ”Døden i mosen” med arkæolog Klaus Ebbesen, der vil fortælle om oldtidsfolkene, deres liv og deres hverdag.

Læs mere
Fastelavnsfest på Koldinghus
Udsendt 19. februar 2014
Søndag 2. marts kl.13.00-16.00 slår Koldinghus porten op til fastelavnsfest for børn mellem 3 og 7 år. Her vil børnene med deres voksne få mulighed for at lege 300 år gamle fastelavnslege, høre grufulde fortællinger om fastelavn i gamle dage og selvfølgelig slå-katten-af-tønden.

Læs mere

Lær at læse gotisk skrift 

Udsendt 4. februar 2014

I Museets samlinger findes mange dokumenter skrevet med gotisk håndskrift. Det er disse dokumenter kurset vil tage udgangspunkt i og man får mulighed for at studere på nærmeste hold. Kurset er dermed en enestående mulighed for at se originale dokumenter, der ellers til hverdag ikke er tilgængelige for museets besøgende. Kurset afholdes på Koldinghus de tre sidste torsdage i marts.
Læs mere


Leonardo Da Vincis laboratorium på Koldinghus

Udsendt 23. januar 2014

I skolernes vinterferien kan Koldinghus’ gæster få lov til at afprøve Leonardo da Vincis teorier og teste deres egen intelligens i Leonardo da Vincis Laboratorium. Laboratoriet åbner i tilknytning til museets store internationale særudstilling ”Da Vincis Opfindelser” om et af renæssancens største genier. Særudstillingen varer fra 1. februar til 4. maj 2014.


Læs mere

International udstilling om Leonardo da Vinci

Udsendt 22. januar 2014

Udstillingen åbnes fredag 31. januar 2014, kl. 15.00 af CEO, Niels B. Christiansen, Danfoss. Protektor for museet H.K.H. Prinsesse Benedikte vil være til stede ved åbningen.


Særudstillingen varer fra 1. februar til 4. maj 2014. Som det første museum i Skandinavien lægger Koldinghus murværk til en international succesudstilling om da Vinci, hans opfindelser og hans kunst.


Læs mere

Nytårskur og åbning af årets første udstilling på Koldinghus

Udsendt 10. januar 2014

Årets første udstilling åbnes på Koldinghus i morgen lørdag 11. januar kl. 14.00 i Riddersalen ved museets årlige nytårskur for sponsorer, donatorer, Museumsklubben og Erhvervsklubben Koldinghus.


Ved samme lejlighed vil museets nye direktør Thomas C. Thulstrup præsentere sig selv og fortælle om sine tanker og visioner for fremtidens Koldinghus.

Læs mere



Hør om årets arkæologiske udgravninger på Koldinghus

Udsendt 10. januar 2014

Onsdag 22. januar kl. 19.30-21.30 præsenterer seks arkæologer resultaterne fra nogle af de mest spændende arkæologiske udgravninger i Kolding Kommune i 2013. Bag udgravningerne står Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev, der siden 2002 har varetaget arkæologien i Kolding Kommune på vegne af Museet på Koldinghus.

 

Læs mere



Fra dronning til hore

Udsendt 27. december 2013

Søndag 5. januar 2014 kl. 14.00-15.00 kan besøgende på Koldinghus opleve en dramatiseret fortælling om Christian 7.s dronning og livlægen, Johann Fr. Struensee. I tilknytning til udstillingen ”Klæder skaber film” opfører foredragsholder og historiefortæller Lisbeth Weitemeyer fortællingen om Caroline Mathildes skæbne. Det er en beretning om magt, begær og had, men først og fremmest om et ulykkeligt ægteskab og en fatal forelskelse.

 

Læs mere

Projektor
Til forside
 
Dansk
English
Deutsch
YouTube
Besøg vores Facebook side
Til forsiden
Print
Sitemap
 

KONTAKT KOLDINGHUS

Museet på Koldinghus
Koldinghus 1

6000 Kolding
Postboks 91

Tlf. 76 33 81 00
E-mail: museum@koldinghus.dk

 

MADKÆLDEREN

Tlf: 75 50 47 98

E-mail: info@madkaelderen.dk

 

FIND KOLDINGHUS

Koldinghus 1
6000 Kolding

GPS-koordinat: 55° 29’ 26°N, 9° 28’ 20°E

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.
Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar

 

ENTRÈPRISER

Voksne

90 kr.

Studerende:

Børn og unge under 18 år

har gratis adgang. 

45 kr.

 



PARKERING

For museets gæster er der P-pladser i og lige udenfor Staldgården.

 

P-afgift: 11 kr. i timen.

 

To gratis P-pladser inde i Staldgården er forbeholdt handicapbiler.

Tak TIL VORES SPONSORER

Alfa Laval Kolding A/S 

Alfix A/S
Andersen Partners Advokatfirma 
Beierholm Revision 
BECHs + ABC Flytteforretning ApS

BlueKolding A/S
Business Kolding
Comwell Kolding a-s
Danfoss A/S

dankemi a/s
Dansk Gummi Industri A/S
Danske Bank
Deloitte

Ernst & Young
Fiberline Composites A/S
Focus Advokater P/S

From Grafisk A/S
Frøes Herreds Sparekasse
HANSENBERG
Home v. Hanne Faaborg
Hotel Koldingfjord
IBA International Business Academy
IBC International Business College
JMA Byg I/S 
Jotun Danmark A/S

Jyske Bank

Klinisk Tandtekniker Eva Jørgensen
Kolding Hotel Apartments
Kolding Storcenter Centerforeningen


Kolding Vinhandel
Menneskefaktor
Michael Baruah Consulting
Middelfart Sparekasse
Mos Mosh A/S
MTAB Danmark A/S
Nordea A/S
Nplus ApS
Nykredit
Ove Jæger A/S
P. Christensen Kolding A/S
PhotoCare Popp Photo
Prime Cargo A/S
PwC - Revision
Rambøll
Riis Retail A/S
Scandic Kolding
Schneider Electric IT Danmark
Sparekassen Kronjylland

Spar Nord Kolding
STRØH AS
Svane Shipping
Sydbank Kolding A/S
Szocska Advokataktieselskab
Tegnestuen Mejeriet A/S
Transport-Teknik A/S
TRESU Production A/S
Trillingsgaard & Høybye ApS
Würth Danmark A/S  

X-tension

 

Læs mere om Erhvervsklubben here