Koldinghus - slot og samlinger


Koldinghus - grænseborg, kongeslot, ruin, museum


Koldinghus er med sin placering højt over Koldings centrum byens dominerende vartegn. Slottet var Jyllands sidste kongeslot og er i dag museum. 

Koldinghus er grundlagt omkring midten af 1200-årene for at vogte grænsen mellem kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig og Holsten, og gennem middelalderen udbyggedes Koldinghus til en stærk borg, der var en vigtig del af rigets forsvar. Nordfløj og vestfløj stammer fra middelalderen.

I midten af 1500-årene nedlagde Christian 3. forsvarsværkerne omkring Koldinghus, og oven i den inderste voldgrav opførtes sydfløjen og østfløjen. Efter en brand i nordfløjen i 1597 lod Christian 4. slottet genopbygge. Han benyttede lejligheden til at opføre en ny Slotskirke og en ny Riddersal, og oven over disse rejste han Kæmpetårnet som et magtfuldt tegn på, at her ved Kolding å begyndte Christian 4.'s riger. Syd for åen, i Slesvig og Holsten var han hertug, men som konge herskede han i Danmark og Norge.

Slottet ombyggedes igen omkring 1720, men herefter gik det af brug og fik lov at forfalde. Da man i 1808 stod over for at skulle indkvartere spanske og franske soldater, der skulle hjælpe med at generobre Skåne, Halland og Blekinge, som vi i 1660 havde måttet afstå til Sverige, blev Koldinghus udset som hovedkvarter for den franske marskal Jean-Baptiste Bernadotte (senere kong Karl 14. Johan af Sverige).

29. marts 1808 gik det imidlertid galt. En overophedet kamin antændte loftet over vagtstuen, og alle forsøg på at slukke ilden var forgæves. Da branden var forbi, stod kun de sodsværtede mure tilbage, og halvdelen af Kæmpetårnet var styrtet sammen og havde knust Riddersalen og Slotskirken.

Tiden var ikke til genopbygning. Der skulle gå 82 år inden Koldinghus igen blev taget i brug, nu ikke som kongebolig, men som museum. I 1934-35 genrejstes Kæmpetårnet. I 1989 var slottets restaurering færdig, og Danmarks Dronning Margrethe 2., der er efterkommer af marskal Bernadotte, kunne genindvie slottet.

Koldinghus i dag

Den sidste del af restaureringen blev overladt til arkitekterne Inger og Johannes Exner, som i årene 1976-94 skabte et af de mest betagende bygningsværker i Danmark. Under et svævende tag, der bæres af vældige piller af lamineret træ, er ruinen i sydfløjen bevaret. Her ses tydeligt, hvor det historiske Koldinghus hører op, og det moderne Koldinghus begynder. Den enestående arkitektur tiltrækker besøgende og arkitekter fra hele verden. Restaureringen modtog Europa Nostra-diplom i 1993.

Koldinghus er i dag museum og rummer Danmarks måske fineste samling af dansk sølv foruden betydelige kulturhistoriske samlinger. I sydfløjen gennemføres internationale udstillinger.

Ved siden af museumsvirksomheden bruges Koldinghus som ramme om andre kulturelle arrangementer, ligesom det benyttes til officielle repræsentative formål af den danske regering, Kolding Kommune og Region Syddanmark.

KONTAKT:
Museet på Koldinghus
Postbox 91
DK-6000 Kolding
Tlf. 76 33 81 00
Fax 76 33 81 99
E-mail: museum@koldinghus.dk
www.koldinghus.dk
Åbningstider: Daglig 10-17
Projektor
Til forside
Forside    Åbningstider    Find vej   Butik   Madkælder    Kontakt
Dansk
English
Deutsch
YouTube
Besøg vores Facebook side
Til forsiden
Print
Sitemap
 

KONTAKT KOLDINGHUS

Museet på Koldinghus
Koldinghus 1

6000 Kolding
Postboks 91

Tlf. 76 33 81 00
E-mail: museum@koldinghus.dk

 

MADKÆLDEREN

Tlf: 75 50 47 98

E-mail: info@madkaelderen.dk

 

FIND KOLDINGHUS

Koldinghus 1
6000 Kolding

GPS-koordinat: 55° 29’ 26°N, 9° 28’ 20°E

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.
Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar

 

ENTRÈPRISER

Voksne:

80 kr.

Pensionister:

64 kr.

Studerende:

40 kr

Børn og unge under 18 år

har gratis adgang.

 

 

PARKERING

For museets gæster er der P-pladser i og lige udenfor Staldgården.

 

P-afgift: 11 kr. i timen.

 

To gratis P-pladser inde i Staldgården er forbeholdt handicapbiler.

Tak TIL VORES SPONSORER

Alfa Laval Kolding A/S 

Alfix A/S
Andersen Partners
BECHs + ABC Flytteforretning ApS
Business Kolding
Comwell Kolding a-s
DAL-BO A/S
Danfoss A/S

Dankemi A/S
Dansk Gummi Industri A/S
Danske Bank
Deloitte

Ernst & Young
Fiberline Composites A/S
Focus Advokater A/S
HANSENBERG
Hotel Koldingfjord
IBA International Business Academy
IBC International Business College
JMA Byg I/S 
Jotun Danmark A/S

Jyske Bank
Kolding Hotel Apartments
Kolding Spildevand A/S
Kolding Storcenter Centerforeningen

 

Kolding Vinhandel

Menneskefaktor
Michael Baruah Consulting
Mos Mosh A/S
Nordea A/S
Nykredit
Ove Jæger A/S
P. Christensen Kolding A/S
PhotoCare Popp Photo
Prime Cargo A/S
PwC - Revision
Rambøll
Riis Retail A/S
Scandic Kolding
STRØH AS
Svane Shipping
Sydbank Kolding A/S
Szocska Advokataktieselskab
Tegnestuen Mejeriet A/S
Transport-Teknik A/S
TRESU Production A/S
Trillingsgaard & Høybye ApS
Würth Danmark A/S  


Læs mere om Erhvervsklubben here