Ruin - eller hva'?

Af Bent Pedersen


Da boligministeriet i 1964 nedsatte et udvalg, der skulle tage stilling til Koldinghus-ruinens fremtid, var det ikke første gang, man beskæftigede sig med denne sag.


Godt 100 år tidligere, i 1863, rumsterede tanken om en egentlig genopygning af slottet, men på grund af krigen i 1864 måtte det blive ved tanken. Dengang, i 1863, var det Orla Lehmann, der i sin egenskab af indenrigsminister bad bygningsinspektør V.T. Walter i Århus om at undersøge, hvorvidt slottet helt eller delvist kunne genopbygges, og hvad det i så fald ville kunne anvendes til.


Walter regnede sig frem til, at en genopbygning af samtlige fløje minus kæmpetårnet ville koste tæt ved 40.000 rigsdaler, og når det var fuldført, ville slottet efter hans vurdering egne sig bedst til kavallerikaserne, hvor mandskab og officerer kunne underbringes i østre, nordre og vestre fløj, mens Staldgården kunne huse hestene.


Det kom der som nævnt ikke noget ud af, og genopbygningsplanerne reduceredes til små årlige bevillinger på vistnok 100 rigsdaler til ruinens bevarelse.


Og det var måske også godt det samme, for ingen havde formodentlig anet, hvad det var, man i givet fald skulle genopbygge. Jo, man kunne selvfølgelig have rejst nogle mure, men de nødvendige forudsætninger for en forsvarlig og troværdig rekonstruktion af slottet har på intet tidspunkt efter branden i 1808 været til stede.


Ikke desto mindre blev man ved med at tale om genopbygning. Efter at Museet på Koldinghus kom til verden i 1890, blev hele den nordre fløj forsynet med tag , og i 1894 fik greve Raben-Levetzau den idé, at slottet burde genopbygges som det, det tidligere havde været, nemlig kongeslot. Det førte til, at arkitekt Julius Smith i flere år derefter foretog opmålinger og udfærdigede rekonstruktionstegninger, men også disse planer strandede, da den gamle kong Christian 9. efter sigende nægtede at residere så tæt på grænsen, der så sørgeligt ville minde ham om den tabte krig i 1864.


Denne kongelige sensibilitet hindrede ikke senere planer for en egentlig genopbygning. De dukkede op og blev behandlet og førte til, at vestfløjen blev genopbygget under 1. verdenskrig. Da resterne af kæmpetårnet i begyndelsen af 30'erne truede med at styrte ned, blev der skaffet penge til en genopførelse.


Derefter skete der ikke noget særligt, indtil det boligministerielle udvalg af 1964 afgav en betænkning, der rejste spørgsmålet om ruinens fortsatte beståen som  ruin eller om slottets genopbygning.


Spørgsmålet blev i 1972 overgivet arkitektparret Inger og Johannes Exner til besvarelse, og de nåede frem til det resultat, at der ikke nødvendigvis behøvedes at være tale om et enten-eller, men at spørgsmålet ligeså godt kunne besvares med et både-og, altså en kombination af ruinbevarelse og genopbygning.


Exner-ægteparret udarbejdede et forslag om at indkapsle ruindelene i en stål- og glaskonstruktion. Forslaget blev godkendt af byggeudvalget, men da Det særlige Bygningssyn sammen med fredningsmyndighederne nægtede godkendelse, og da forslaget samtidig blev mødt med kraftig lokal modstand, udarbejdede Inger og Johannes Exner det kompromisforslag, der blev realiseret.


Det var et krav fra Det særlige Bygningssyn, at slottet udadtil skulle fremstå, som det så ud før branden i 1808. Det kunne naturligvis kun i store træk lade sig gøre, bl.a. fordi der manglede store dele af murværket i sydfløjen, og man anså ikke de værende murrester og fundamenterne for at være i stand til at bære hverken en udfyldende opmuring eller det store valmede tegltag, som bygningssynet krævede.


Exner'ne var imod at lade nogen del af ruinen nedrive for at bygge nyt. I stedet valgte man at dække murhullet i sydfløjen med en trævæg beklædt med egespån, mens etagedæk og taget bæres af store limtræssøjler. Hele konstruktionen stabiliseres af et 100 meter langt stålgitter fra slottets nordøsthjørne til det sydvestlige hjørne.


Indvendigt i sydfløjen er ophængt hængebroer og rejst spinkle ståltrapper, der tjener som gangveje for de besøgende.


En egentlig rekonstruktion af slotsgårdens trappetårne afstod man fra, da man ikke besad sikker viden om deres oprindelige udseende. Trappetårne hører imidlertid til slottets bygningsudstyr, men da boligministeriet ikke tillagde dem  nogen særlig værdi, søgte og fik man i stedet 10 millioner kroner i sponsorstøtte fra Velux Fonden, så tårnene kunne genopbygges i en forsvarlig form.


Udadtil fremstår Koldinghus som det barokslot, Frederik 4. lod slottet ombygge til, idet man dog har afstået fra at pudse det hvidt, således som det var, før branden i 1808 lagde det i ruiner.


Museet på Koldinghus råder i dag over hele slottet, men ruinen, således som den er bevaret indenfor Inger og Johannes Exner's nænsomme, men højst originale renovering, er alt andet lige museets betydeligste seværdighed.

Projektor
Til forside
 
Dansk
English
Deutsch
YouTube
Besøg vores Facebook side
Til forsiden
Print
Sitemap
 

KONTAKT KOLDINGHUS

Museet på Koldinghus
Koldinghus 1

6000 Kolding
Postboks 91

Tlf. 76 33 81 00
E-mail: museum@koldinghus.dk

 

MADKÆLDEREN

Tlf: 75 50 47 98

E-mail: info@madkaelderen.dk

 

FIND KOLDINGHUS

Koldinghus 1
6000 Kolding

GPS-koordinat: 55° 29’ 26°N, 9° 28’ 20°E

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.
Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar

 

ENTRÈPRISER

Voksne

90 kr.

Studerende:

Børn og unge under 18 år

har gratis adgang. 

45 kr.

 



PARKERING

For museets gæster er der P-pladser i og lige udenfor Staldgården.

 

P-afgift: 11 kr. i timen.

 

To gratis P-pladser inde i Staldgården er forbeholdt handicapbiler.

Tak TIL VORES SPONSORER

Alfa Laval Kolding A/S 

Alfix A/S
Andersen Partners Advokatfirma 
Beierholm Revision 
BECHs + ABC Flytteforretning ApS

BlueKolding A/S
Business Kolding
Comwell Kolding a-s
Danfoss A/S

dankemi a/s
Dansk Gummi Industri A/S
Danske Bank
Deloitte

Ernst & Young
Fiberline Composites A/S
Focus Advokater P/S

From Grafisk A/S
Frøes Herreds Sparekasse
HANSENBERG
Home v. Hanne Faaborg
Hotel Koldingfjord
IBA International Business Academy
IBC International Business College
JMA Byg I/S 
Jotun Danmark A/S

Jyske Bank

Klinisk Tandtekniker Eva Jørgensen
Kolding Hotel Apartments
Kolding Storcenter Centerforeningen


Kolding Vinhandel
Menneskefaktor
Michael Baruah Consulting
Middelfart Sparekasse
Mos Mosh A/S
MTAB Danmark A/S
Nordea A/S
Nplus ApS
Nykredit
Ove Jæger A/S
P. Christensen Kolding A/S
PhotoCare Popp Photo
Prime Cargo A/S
PwC - Revision
Rambøll
Riis Retail A/S
Scandic Kolding
Schneider Electric IT Danmark
Sparekassen Kronjylland

Spar Nord Kolding
STRØH AS
Svane Shipping
Sydbank Kolding A/S
Szocska Advokataktieselskab
Tegnestuen Mejeriet A/S
Transport-Teknik A/S
TRESU Production A/S
Trillingsgaard & Høybye ApS
Würth Danmark A/S  

X-tension

 

Læs mere om Erhvervsklubben here