Koldinghus Staldgård - ZELLE II

Fra oktober 1943 til maj 1945 havde GESTAPO sydjysk hovedkvarter i Staldgården. Et dystert minde er den såkaldte Zelle II, hvor Gestapo anbragte danske modstandsfolk mellem forhørene.


Cellen kan ses i museets åbningstid ved henvendelse i billetsalget på Koldinghus. Nøgle udlånes mod depositum på 50 kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 


TYSKLANDS BESÆTTELSE AF DANMARK 1940-45
Tidligt om morgenen 9. april 1940 blev Danmark besat af tyske tropper. Efter korte kampe, hvor 13 danske soldater blev dræbt og 21 såret, blev modstanden indstillet. Regering og folketing opfordrede befolkningen til ro og orden og til at samarbejde med besættelsesmagten.


I den første tid gik hverdagen videre så normalt som muligt, men efterhånden voksede der en organiseret modstandsbevægelse frem, og da tyskerne 28. august 1943 henrettede den første modstandsmand, kom det  til strejker og uroligheder i flere større byer. Tyskerne stillede en række nye krav, som regeringen afslog. De erklærede derfor landet i undtagelsestilstand, og indtil befrielsen 5. maj 1945 havde tyskerne også formelt magten i Danmark.


Til at bekæmpe spionage og anden ”statsfjendtlig” virkesomhed indsattes Geheime Staatspolizei  (det hemmelige statspoliti), også kaldet GESTAPO. Shell-huset i København var hovedkvarter, men der blev også oprettet en række lokale afdelinger. En af dem blev placeret i Kolding. Man ville gerne have haft Koldinghus, men da der hverken var indlagt varme eller vand, valgte man Staldgården.

 


GESTAPO holdt sit indtog i Kolding 9. oktober 1943 og inddrog straks Staldgården til sin specielle brug. Pigtråd og spanske ryttere sørgede for at holde nysgerrige på afstand, men der var ikke mange, der frivilligt besøgte Staldgården indtil Befrielsen


JØDERNE PÅ STALDGÅRDEN                                                 
I de første dage af oktober 1943 blev den del af de danske jøder, der ikke forinden havde nået at flygte, taget af tyskerne. De fynske jøder blev kørt til Kolding og anbragt i et af de store staldrum på Staldgården. Her ventede de, indtil de kreaturvogne, der skulle køre dem til koncentrationslejren Theresienstadt i det nuværende Tjekkiet, var klar på Kolding station.


GESTAPO PÅ STALDGÅRDEN 1943-45                                       
Staldgården blev beslaglagt af tyskerne i september 1943, og 9. oktober flyttede GESTAPO ind. I begyndelsen var der ca. 10 medarbejdere, men i maj 1945 var man oppe på 30-40 mand - flest tyskere, men der var også danskere imellem.


Ud over kontorer rummede Staldgården fem fængselsceller, og her indbragte man fanger fra hele Syd- og Sønderjylland til forhør. De allerfleste havde deltaget i en eller anden form for modstandsarbejde, f.eks. sabotage eller afhentning og opbevaring af våben og sprængstoffer, der var nedkastet fra engelske fly. Det kunne også være produktion og uddeling af illegale blade med nyheder, som den tyske censur forhindrede aviserne i at bringe. Nogle fanger sad der kun i få timer, andre i flere uger, og når forhørene var afsluttet, blev de sendt videre til arresten i Domhuset. Når dommen var faldet, gik turen videre til internering i Frøslevlejren, til en koncentrationslejr i Tyskland, eller til henrettelse i Ryvangen i København. For at opnå tilståelser og aftvinge fangerne navne på medskyldige, anvendte man tortur, og det var tit de danske håndlangere, er stod for den del af forhøret. Fire af GESTAPOS danske hjælpere blev henrettet efter krigen, og flere fik lange fængselsstraffe.


To Gestapo-chefer i Kolding

 

August Wilhelm Naujock, SS Sturmscharführer, GESTAPO-chef i Kolding oktober 1943 til juni 1944, da han forflyttedes til et mindre embed ei Esbjerg. Han betegnedes af af de danske stikkere som ”ikke overvældende intelligent” Thees Burfeind, SS Hauptsturmführer, GESTAPO-chef i Kolding juni 1944 til 4. maj 1945. Modsat Naujock var Burfeind klar og intelligent, men ikke mindre ivrig i tjenesten af den grund


ZELLE II
Efter befrielsen blev det besluttet at bevare en af cellerne for eftertiden, og når man valgte Zelle II, er det måske fordi de fleste og bedste indskrifter fandtes her. 46 af fangerne havde nemlig brugt de lange, usikre ventetider på at ridse deres navne ind i væggenes puds, og af dem er det siden lykkedes at identificere de fleste.


To af dem viste, at de  ikke lod sit knække, den ene ved at skrive: ”Går vi fremad, dør vi. Går vi tibage, dør vi også. Lad os da gå fremad og dø”. Den anden valgte et let omskrevet citat efter den tyske filosof Friedrich Neitzsche ”Halte hoch deine höchste Hoffnung!” (Nietzsche skrev ”Halte heilig deine höchste Hoffnung”, dvs. ”Hold dit højeste håb helligt”).


Nogle af de personer, der har skrevet deres navne på væggen og døren, har kunnet identificeres:


Gunnar Andersen        
Ekspedient i Odense. Anholdt i marts 1945, fange til kapitulationen
M.B.                                 
Milton Barang, ingeniør i Esbjerg. Anholdt 17. marts 1945, fange til kapitulationen
C.H.C.             
Christian Hansen Christensen, mekaniker i Gram. I Zelle II fra 16. til 17. april 1945
Gunner Christensen
Odense. Anholdt 2. oktober 1944, flygtet
H.O.H. Evald                  
Evald Hansen. Død i tysk koncentrationslejr
Karl Fibiger                    
Vejle. Arresteret for besvigelser mod værnemagten
Hans Peter Godt          
Hjemløs tigger og vagabond. Anholdt 13. oktober 1944, løsladt 8. november
E. (Eline) Grossmann  
Kolding. Anholdt 14. februar 1945
Harry Hansen
Overlæge i Haderslev. Anholdt i november 1944, overført til tysk koncentrationslejr
Uffe Preben Hansen   

Anholdt for tyveri fra værnemagten. Efter befrielsen idømt 5 års fængsel for kriminalitet

Per (Peter) Holm           

Ingeniør. Anholdt 2. april 1945, fange indtil kapitulationen

J. Gabriel Jensen         

Kaptajnløjtnant. Anholdt 7. oktober 1944, i koncentrationslejren Neuengamme til befrielsen

Jens Thue Jensen       

Stud.polyt., Bramminge. Arresteret 22. februar 1945,  10 dage i Zelle II, henrettet i Ryvangen i København 10. marts

E.A. Kirketerp                

Læge i Assens. Anholdt 22. november 1944, løsladt igen, atter eftersøgt, resten af besættelsestiden ”under jorden” i København

L. Lauritzen

Tønder. Anholdt 7. oktober 1944, overført til Føslevlejren.
K. Olesen
Anholdt 6. oktober 1944, overført til Frøslevlejren, derfra til Neuengamme. I april 1945 til Sverige med de hvide busser, døde der

Aage Olsen                    

Odense. Anholdt 2. oktober 1944, overført til Frøslevlejren

Skau Petersen              

Politibetjent, Vejle. Overført til Frøslevlejren

W. Breinholdt Rasmussen

Bager. Anholdt ved en fejltagelse

E.R.                                  

Erik Rasmussen, Vejle. Død i tysk koncentrationslejr

J.R.                                  

Johannes Rosendahl, cand.polit., Rødding. Fange til kapitulationen

Solveig Teilmann         

Over Jersdal. Anholdt 13. februar 1945, løsladt 17. marts. Fik da at vide, at hendes mand var blevet henrettet i Ryvangen 10. marts.

H. Therkelsen               

Vognmand, Bylderup Bov. Anholdt 19. oktober 1944, overført til Frøslevlejren og herfra til Neuengamme

Thuesen                         

Kioskejer i Kolding. Anholdt 23, november, løsladt før kapitulationen

H.P. Toft

Restauratør, Strandhotellet i Kollund. Anholdt 10. februar 1944, løsladt 8. april. Døde kort efter som følge af torturen

Kees Vrolijk                   

Hollandsk sømand, med i den danske modstandsbevægelse. Anholdt 10. oktober 1944, i Frøslevlejren til kapitulationen.


STALDGÅRDEN VED BEFRIELSEN 5. MAJ 1945

 

 

 

Straks efter kapitulationsbudskabet fik GESTAPO-folkene på Staldgården travlt med at destruere alt afslørende materiale. Det skulle gå stærkt. Fra Tyskland var man beordret ud af Danmark inden kapitulationen trådte i kraft den 5. maj kl. 8 om morgenen. Staldgårdens kontorer bar tydeligt præg af det hastige opbrud. Overalt fandtes rod og spor af ødelæggelse


Torturredskaber, som blev efterladt, da GESTAPO i huj og hast forlod Staldgården natten mellem 4. og 5. maj 1945.

Projektor
Til forside
 
Dansk
English
Deutsch
YouTube
Besøg vores Facebook side
Til forsiden
Print
Sitemap
 

KONTAKT KOLDINGHUS

Museet på Koldinghus
Koldinghus 1

6000 Kolding
Postboks 91

Tlf. 76 33 81 00
E-mail: museum@koldinghus.dk

 

MADKÆLDEREN

Tlf: 75 50 47 98

E-mail: info@madkaelderen.dk

 

FIND KOLDINGHUS

Koldinghus 1
6000 Kolding

GPS-koordinat: 55° 29’ 26°N, 9° 28’ 20°E

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.
Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar

 

ENTRÈPRISER

Voksne

90 kr.

Studerende:

Børn og unge under 18 år

har gratis adgang. 

45 kr.

 



PARKERING

For museets gæster er der P-pladser i og lige udenfor Staldgården.

 

P-afgift: 11 kr. i timen.

 

To gratis P-pladser inde i Staldgården er forbeholdt handicapbiler.

Tak TIL VORES SPONSORER

Alfa Laval Kolding A/S 

Alfix A/S
Andersen Partners Advokatfirma 
Beierholm Revision 
BECHs + ABC Flytteforretning ApS

BlueKolding A/S
Business Kolding
Comwell Kolding a-s
Danfoss A/S

dankemi a/s
Dansk Gummi Industri A/S
Danske Bank
Deloitte

Ernst & Young
Fiberline Composites A/S
Focus Advokater P/S

From Grafisk A/S
Frøes Herreds Sparekasse
HANSENBERG
Home v. Hanne Faaborg
Hotel Koldingfjord
IBA International Business Academy
IBC International Business College
JMA Byg I/S 
Jotun Danmark A/S

Jyske Bank

Klinisk Tandtekniker Eva Jørgensen
Kolding Hotel Apartments
Kolding Storcenter Centerforeningen


Kolding Vinhandel
Menneskefaktor
Michael Baruah Consulting
Middelfart Sparekasse
Mos Mosh A/S
MTAB Danmark A/S
Nordea A/S
Nplus ApS
Nykredit
Ove Jæger A/S
P. Christensen Kolding A/S
PhotoCare Popp Photo
Prime Cargo A/S
PwC - Revision
Rambøll
Riis Retail A/S
Scandic Kolding
Schneider Electric IT Danmark
Sparekassen Kronjylland

Spar Nord Kolding
STRØH AS
Svane Shipping
Sydbank Kolding A/S
Szocska Advokataktieselskab
Tegnestuen Mejeriet A/S
Transport-Teknik A/S
TRESU Production A/S
Trillingsgaard & Høybye ApS
Würth Danmark A/S  

X-tension

 

Læs mere om Erhvervsklubben here