Koldinghus' billedbog

Kolding 1587
Kolding 1587 Kolding 1587 -
Braun og Hogenberg: Prospekt af Kolding. 1587

Kolding og Koldinghus afbildet i et af renæssancens store bogværker, Georg Brauns og Frans Hogenbergs "Civitatis orbis terrarum" (Alverdens byer), der udkom i flere bind fra 1572. I bind 5, der udkom 1597, findes dette billede af Kolding og Koldinghus. Det er tegnet på foranledning af hertugdømmernes statholder, Henrik Rantzau, der i 1587 sendte tegningen til Braun i Köln.

Det ældste kendte prospekt af Kolding. Trods byens senere vækst og omformning genkendes væsentlige træk af vore dages bymidte:
- Øverst i prospektet ses Koldinghus Slot og Staldgård; slottet er endnu uden Kæmpetårnet, som Christian 4. lod bygge omkring 1600. Nedenfor slotsbanken ligger byens torv med Rådhus, vippebrønd og "kag" til afstraffelse af visse forbrydelser. Og vest herfor ses byens sogne­kirke, Skt. Nikolaj.
- Nederst ses Kolding Å med den ret primitive havn og Sønderbro, der førte hovedvejen fra Tyskland til Skandinavien over åen. Her fandtes gennem århundreder et af det danske riges vigtigste og mest indbringende toldsteder. Helt ude i øst ses endnu en bro, en vindebro, der førte Jyllands eneste kongevej, nemlig vejen fra Haderslevhus til Nygård ved Egtved, over åen; broen var forbe­holdt kongen og hans nærmeste.
- Mellem staldgård og å ses den kongelige urtehave, der var anlagt på den havejord, der i middelalderen hørte til Gråbrødreklosteret, og som konfiskeredes af kronen ved reformationen i 1536.

Visse detaljer på prospektet kan dokumenteres at være forkerte el­ler misvisende, f.eks. er det vanskeligt at få sammenhæng i gadeforløbene i øverste venstre hjørne, men forbavsende mange detaljer kan verificeres. Helhedsindtrykket er uden tvivl rimeligt pålideligt.

Prospektet kendes i flere udgaver, hvoraf de ældste er trykt med samme trykplade. Ældste udgave staver bynavnet COLLING, medens den lidt yngre udgave har ændret stavemåden til COLDING. Ændringen er sket på den oprindelige kobberplade. Man ser tydeligt, at det andet L er ændret til et D.

MKH 634x14 og MKH 634x30. Gave fra BG Bank Kolding
Litt.: Ove Jørgensen: Georg Brauns beskrivelse og billede af Kolding 1587. Museet på Koldinghus. Årsberetning 1979-1980. Kolding 1981, s. 52-76
Kolding 1660
Kolding 1660 Kolding 1660 -
Christian 5.: Kolding og Koldinghus. Ca. 1660

Koldinghus tegnet af den unge prins, senere kong Christian 5. Til trods for det lidt forskudte perspektiv og en overdrivelse af slottets størrelse er tegningen den mest instruktive fremstilling af, hvordan renæssancens byggeri havde præget slottet. Desuden er tegningen det eneste billede, der viser Christian 3.s rundbuede gavludsmykning. Endelig ser man yderst til højre den ene af Christian 4.s to "altaner", lave firkantede hjørnepavilloner, der afsluttede Staldgården mod øst, og som arkitektonisk afbalancerede Kæmpetårnet.

Rosenborgsamlingen
Koldinghus 1677
Koldinghus 1677 Koldinghus 1677 - Resen: Koldinghus. 1677

Prospekt fra Resens Atlas 1677. Koldinghus er ikke vellykket. Slotsgården er blevet for stor og Kæmpetårnet for lille. Dronningens tårn, der burde have stået i slotsgårdens nordøsthjørne, er rykket ud på ydersiden. Tilsyneladende er Christian 4.s to "altaner", Staldgårdens firkantede hjørnepavilloner, der var opført i begyndelsen af århundredet, allerede fjernet igen.
Resens Atlas blev aldrig færdigt og udgivet. Det meste af materialet opbevaredes i Universitetsbiblioteket på Trinitatis kirkes loft, hvor det brændte i 1728. Visse tekster og kobberplader, bl.a. Kolding, findes nu i Det Kongelige Bibliotek
Koldinghus 1691-93
Koldinghus 1691-93 Koldinghus 1691-93 -
Ukendt: Rytterbillede. 1691-93

På en række rytterbilleder fra 1691-93 af den højere rideskole ser man bag hestene de kongelige slotte, og blandt dem naturligvis også Koldinghus slot og staldgård bag hesten, der indtager stillingen "Imperator".
Maleriet har dannet forlæg for J.J. Bruun gouache af Koldinghus ca. 1700.

Rosenborgsamlingen
Koldinghus 1700
Koldinghus 1700 Koldinghus 1700 -
J.J. Bruun: Koldinghus. Ca. 1700

J.J. Bruun udførte ved 1700-tallets midte en række gouacher (dvs. billeder malet med vandfarve, der i stedet for vand er opblandet med æggehvide) af de kongelige slotte. Dette billede viser Christian 4.s Koldinghus, der på det tidspunkt forlængst var ombygget. Sandsynligvis var Bruuns forlæg den lille gengivelse af slottet på rytterbilledet fra 1691-93.
Bemærk de mange gavle og kviste og at østfløjen med slottets hovedport har fire etager.

Rosenborgsamlingen
Koldinghus 1749
Koldinghus 1749 Koldinghus 1749 -
J.J. Bruun: Koldinghus. 1749

På denne gouache er Koldinghus blevet moderniseret af Frederik 4. Taget har mistet alle sine kviste. Tilbage er nogle små tagvinduer og den trekantede gavl over hovedporten. Østfløjens fire etager er ændret til tre som i de øvrige fløje.
Kunstneren har gengivet sig selv i billedets nederste venstre hjørne, medens han tegner slottet.

Nationalmuseet
Koldinghus 1749
Koldinghus 1749 Koldinghus 1749 - P.I. Grønvold: Koldinghus og Kolding set fra nord. 1749

I 1749 gjorde kong Frederik 5. en rejse gennem Danmark fra Køben­havn til Fladstrand (Frederikshavn), hvorfra han sejlede til Norge. Følget talte henved 100 personer. Rejsen gennem Dan­mark blev skildret af en ung officer, P.I. Grønvold i et halvt hundrede raderinger. Heraf de fire fra Koldingegnen: Vejen ved Nør­re Bjert, Koldinghus og Kolding set fra nord, Koldinghus Slotsgård og En troppemønstring uden for byen.

Grønvold fik som løjtnant kongelig ordre i 1750 til at udføre illustrationer af Frederik 5.s rejse gennem Danmark og Norge 1749. Tilsyneladende blev opgaven aldrig færdig, der kendes kun stik fra rejsen fra København til Randers. Fra resten af turen til Fladstrand (Frederikshavn) og fra Norge findes tilsyneladende ingen billeder. Grønvold har desuden udført kobberstukne skibsbilleder.

Den 17. maj sent på eftermiddagen ankom kongen til Koldinghus. To regimenter, et kavalleriregiment og et ‘borgerregiment' paraderede. Den her gengivne radering viser Koldinghus fra nord. I forgrunden søens nordbred med et par ryttere som staffage. Bag søen ses slottet på banken med Staldgården til venstre. Kongens vogne er netop på vej op ad banken fra slottets vandmølle til staldgården. Mellem slot og staldgård ses voldgraven med en træbro over. Nedenfor broen et lille hus, enten et nødtørftshus eller et vaskehus. I billedets højre side ses Skt. Nikolaj Kirke inden den omfattende restaurering 1753-58 og - aller yderst - hospitalet med et lille klokkespir på taget. Bygningen findes endnu, Sct. Jørgensgård, men er nu uden spir.

Kobberstik. 22,2x34,3 cm.
MKH 634x32. Gave fra BG Bank Kolding
Koldinghus slotsgård 1749
Koldinghus slotsgård 1749 Koldinghus slotsgård 1749 -
P.I.Grønvold: Koldinghus slotsgård. 1749

Kongen Frederik 5. stiger ud af kareten og går ind i slottet via Kongens Trappe, det lille trappetårn midt på Sydfløjen. På Koldinghus afholdtes kur, den hidtil største på rejsen, hvortil mange fornemme gæster, bl.a. hertugen af Glücksborg, var kommet.

Midt i slotsgården ses Fortuna-vandkunsten, det eneste billede der eksisterer af denne vandkunst. Opstillet omkring 1600 forsvandt den igen omkring slottets brand i 1808, muligvis omsmeltet til kanoner i Englandskrigen.

Kobberstik. 22,4x34,3 cm.
MKH 634x33. Gave fra BG Bank Kolding
Koldinghus 1749
Koldinghus 1749 Koldinghus 1749 -
Laurids de Thurah (1706-59): Prospekt af Koldinghus. 1749

Fra bogværket "Den danske Vitruvius", som Thurah udgav i to bind 1740-49. I bind to findes kobberstikket af Koldinghus sammen med en plan af hele slots- og staldgårdsanlægget samt planer af slottets fire etager. Kobberstikkene er skabt på grundlag af J.J. Bruuns gouacher.

Prospektet viser barokkens Koldinghus efter Frederik 4.s ombygning i 1720'erne. Slottets tag er nu helvalmet, renæssancens mange kviste er reduceret til en over hovedporten. Slotshaven er omgivet af et plankeværk, de såkaldte Dorotheas linde er store og velvoksne, om end ikke fra dronning Dorotheas tid. Over voldgraven mellem slot og staldgård ses træbroen, og et stykke nede i voldgraven et lille hus på stolper, formentlig en 'privet', et toilet til slottets og staldgårdens personale.

Kobberstik. 28,5x42,4 cm.
MKH 184x79
Koldinghus 1824
Koldinghus 1824 Koldinghus 1824 -
Hans Harder (1792-1873): Prospekt af Kolding Slots Ruiner med en Deel af Byen og dens Omegn set fra den søndre Side, Aftenbelysning. 1824

Olie på lærred. 36,5x47 cm.
MKH 2934. Gave 1921 fra dr.med. Kristian Frederik Carøe (1851-1921)
Koldinghus 1829
Koldinghus 1829 Koldinghus 1829 -
H.C. Andersen (1805-75): Koldinghus fra nord. 1830


I 1830 foretog eventyrdigteren H.C. Andersen en rejse til Jylland, en del af vejen sammen med maleren Martinus Rørbye. Han besøgte slotsruinen og skrev 22. juni 1830 derom til Ludvig Læsøe: ”Kolding slot er en dejlig stor ruin, og fra slotsbakken ser man op i de tre danske provinser ….. Politimesteren [borgmester] Estrup gjorde mig en visit, og jeg har lovet ham ved min ankomst til København at gå til [Christian Jürgensen] Thomsen og tale efter evne, om ikke han kan frelse slottet fra aldeles at nedbrydes, som er en spot og skam, men som der dog meget frygtes for vil ske”.

At tegningen er dateret 1829 skyldes en erindringsforskydning hos H.C. Andersen.

Original i Det kgl. Bibliotek
Koldinghus 1834
Koldinghus 1834 Koldinghus 1834 -
F. M. E. Fabritius de Tengnagel (1781-1849): “Kongens køkken i det indre af Kolding Slots Ruin”. 1834

Interiør fra Koldinghus, det vestligste rum i nordfløj­ens stueetage. I baggrunden Dyrehavegård.

Efter branden blev Koldinghus ikke genopført som kongeslot, og det blev meget hurtigt til en af de romantiske ruiner, som samtiden elskede. I 1813 kom Chr. Molbech forbi, og han skriver: “Allerede havde naturen, der så gerne vil forskønne selv død og undergang, hist og her smykket de røde tomter med livlig græsvækst. Slotsfogedens ko gik roligt ud og ind ad vinduerne og søgte føde på de græsbevoksede brusbanker mellem murene, hvor fordum hofmænd boede, og i det store, hvælvede køkken, hvor der kogtes til hoffet, havde en enlig gris sin rummelige bolig.”

Lavering. 20,5x27,5 cm.
MKH 10463
Kolding og Koldinghus 1860
Kolding og Koldinghus 1860 Kolding og Koldinghus 1860 -
Louis Gurlitt (1812-97): Kolding set fra sydvest. 1860
Louis Gurlitt blev født i Altona. Efter at have modtaget sin første undervisning som maler i Hamburg kom han på Kunstakademiet i København 1832-33 som elev af C.W. Eckersberg og J.L. Lund, afsluttet med den lille sølvmedalje. Efter en række rejser til Norge, Tyskland og Italien bosatte han sig fra 1847 i Tyskland og Wien, hvor han vandt sig et navn som landskabsmaler.

I sommeren 1840 og igen 1860 foretog han en rejse op i Jylland. På sin vej kom han gennem Kolding, hvor han besøgte herredsfoged Saxild, til hvem han malede byen set fra sydvest. Billedet er komponeret over samme skema, som han anvendte til mange andre by- og borgprospekter: byens små, lave huse klynger sig til et højdedrag, på hvis top Koldinghus slotsruin som en art Akropolis fuldstændig dominerer bybilledet. Selv Skt. Nikolaj Kirke har svært ved at gøre sig gældende. Kolding å, der slynger sig gennem billedet dannede toldgrænse til hertugdømmerne Slesvig og Holsten; derfor er der ingen bebyggelse syd (til højre) for åen.

Olie på lærred. 87x59 cm.
MKH 15335B. Gave 1964
Koldinghus slotsgård 1871
Koldinghus slotsgård 1871 Koldinghus slotsgård 1871 -
Peter Toft (1825-1901): Koldinghus slotsgård. 1871

Set fra porten mod vestfløjen, græssende får.

Akvarel. 25x33 cm.
MKH 12929. Købt 1946
Koldinghus vestside 1985
Koldinghus vestside 1985 Koldinghus vestside 1985 -
Koldinghus, vestside 1985

Kæmpetårn og vestfløj set fra sydvest.

Foto: Friis Fotografi
Koldinghus fra øst 1990
Koldinghus fra øst 1990 Koldinghus fra øst 1990 -
Koldinghus, set fra øst 1990

Foto: PH Reklame
Koldinghus østfløj 1990
Koldinghus østfløj 1990 Koldinghus østfløj 1990 -
Koldinghus, østside ca. 1990

Østfløjen med spånbeklædning af det manglende murparti. Ved træbeklædningens udskæring kan man ane et blændet vindue i stueetagen. Der har aldrig været vet vindue på dette sted, men af hensyn til symmetrien har man på Drederik 4.s tid malet et vindue i denne blænding.

Foto: Friis Fotografi
Koldinghus sydfløj 1980
Koldinghus sydfløj 1980 Koldinghus sydfløj 1980 -
Koldinghus, sydfløjen 1980

Sydfløjen, ruinen set mod vest umiddelbart før restaureringen ca. 1980. Midt i billedet ses rester af et tværskillerum, og man ser endnu resterne af de jernankre, der indtil 1955 holdt sydmuren forankret til nordmuren. De mange hvide nummerskilte er del af en fotogrammetrisk opmåling, der blev foretaget lige før restaureringen.

Foto: Ernst Kallesøe
Koldinghus sydfløj 1990
Koldinghus sydfløj 1990 Koldinghus sydfløj 1990 -
Koldinghus, sydfløjen 1990

Sydfløjen set mod vest. Tag og etageadskillelser bæres af et system af laminerede træsøjler, der rækker op gennem alle etager.

Foto: Friis Fotografi
Koldinghus sydfløj 1990
Koldinghus sydfløj 1990 Koldinghus sydfløj 1990 -
Koldinghus, sydfløjen 1990

Sydfløjens imponerende arkitektur set gennem et nybrudt hul i muren til østfløjen. En måde at undgå at berøre bygningsarkæologisk vigtige spor i østvæggen.

Foto: Friis Fotografi
Koldinghus slotsgård 2000
Koldinghus slotsgård 2000 Koldinghus slotsgård 2000 -
Koldinghus, Slotsgården 2000

Slotsgårdens brolægning stammer formentlig i hovedsagen fra Christian 3.s tid, dvs. midten af 1500-årene, selvom den siden er repareret og suppleret.

Midt i gården er opstillet en vandkunst: Jette Vohlert: Fortuna. 1994 (læs mere).

Foto: Friis Fotografi
Koldinghus fra luften 1995
Koldinghus fra luften 1995 Koldinghus fra luften 1995 -
Koldinghus 1995

Luftfoto af slottet set fra syd, sommer.

Foto: Friis Fotografi
Koldinghus fra luften 1995
Koldinghus fra luften 1995 Koldinghus fra luften 1995 -
Koldinghus 1995

Luftfoto af slottet set fra syd, vinter.

Foto: Friis Fotografi
Koldinghus 1987
Koldinghus 1987 Koldinghus 1987 -
Koldinghus ved nat. 1987

Slottet set fra øst med let nattefrost.

Foto: Friis Fotografi
Projektor
Til forside
Forside    Åbningstider    Find vej   Butik   Madkælder    Kontakt
Dansk
English
Deutsch
YouTube
Besøg vores Facebook side
Til forsiden
Print
Sitemap
 

KONTAKT KOLDINGHUS

Museet på Koldinghus
Koldinghus 1

6000 Kolding
Postboks 91

Tlf. 76 33 81 00
E-mail: museum@koldinghus.dk

 

MADKÆLDEREN

Tlf: 75 50 47 98

E-mail: info@madkaelderen.dk

 

FIND KOLDINGHUS

Koldinghus 1
6000 Kolding

GPS-koordinat: 55° 29’ 26°N, 9° 28’ 20°E

ÅBNINGSTIDER

Alle dage kl. 10.00-17.00.
Museet er lukket 24. og 25. december samt 31. december og 1. januar

 

ENTRÈPRISER

Voksne:

80 kr.

Pensionister:

64 kr.

Studerende:

40 kr

Børn og unge under 18 år

har gratis adgang.

 

 

PARKERING

For museets gæster er der P-pladser i og lige udenfor Staldgården.

 

P-afgift: 11 kr. i timen.

 

To gratis P-pladser inde i Staldgården er forbeholdt handicapbiler.

Tak TIL VORES SPONSORER

Alfa Laval Kolding A/S 

Alfix A/S
Andersen Partners
BECHs + ABC Flytteforretning ApS
Business Kolding
Comwell Kolding a-s
DAL-BO A/S
Danfoss A/S

Dankemi A/S
Dansk Gummi Industri A/S
Danske Bank
Deloitte

Ernst & Young
Fiberline Composites A/S
Focus Advokater P/S
HANSENBERG
Hotel Koldingfjord
IBA International Business Academy
IBC International Business College
JMA Byg I/S 
Jotun Danmark A/S

Jyske Bank
Kolding Hotel Apartments
Kolding Spildevand A/S
Kolding Storcenter Centerforeningen

 

Kolding Vinhandel

Menneskefaktor
Michael Baruah Consulting
Mos Mosh A/S
Nordea A/S
Nykredit
Ove Jæger A/S
P. Christensen Kolding A/S
PhotoCare Popp Photo
Prime Cargo A/S
PwC - Revision
Rambøll
Riis Retail A/S
Scandic Kolding
STRØH AS
Svane Shipping
Sydbank Kolding A/S
Szocska Advokataktieselskab
Tegnestuen Mejeriet A/S
Transport-Teknik A/S
TRESU Production A/S
Trillingsgaard & Høybye ApS
Würth Danmark A/S  


Læs mere om Erhvervsklubben here