Slotskirken genopstår
- En computervisualisering

Fra 3. november 2012 kan publikum med egne øje kigge 400 år tilbage i historien. I samarbejde med Institut for Arkitektur og Medieteknologi ved Aalborg Universitet præsenterer museet en komplet computermodel af Christian 4.s Slotskirke, der brændte i 1808.

I samarbejde med "Computer Vision and Media Technology Lab" ved Aalborg Universitet tilbyder vi publikum et virtuelt besøg i Christian 4.s Slotskirke.

Christian 4. er først og fremmest kendt for sine mange bygningsværker – de fleste overdådigt udsmykkede med symboler, ranker, antikke helte, trolde, engle og djævle. Og med farver og guld – masser af guld.

Sådan har der også set ud i Christian 4.s slotskirke på Koldinghus, der er et af kongens tidsligste bygningsværker. I dag præsenterer rummet sig som en overdækket ruin med sortsvedent murværk og afbrækkede rester af hvælvinger. Og på museets magasin vidner en stor samling af sandstensfragmenter om dele af rummets arkitektur og rige udsmykning. De giver svar på meget – men ikke på alt.

I slutningen af 1800-tallet foretog Kunstakademiets Arkitektskole en opmåling og forsøg på rekonstruktion af kirken. Også dette indeholder vigtig viden, selvom det er tydeligt, at arkitekterne på flere områder måtte tage fantasien til hjælp eller søge inspiration i Frederiksborg Slotskirke, der menes at være en gentagelse (i større målestok) af kirken på Koldinghus. Den sidste større undersøgelse af slotskirken på Koldinghus blev foretaget af Nationalmuseet for få år siden.

Computervisualiseringen samler den foreliggende viden fra disse fire ”puljer”, nemlig ruinen og fragmenterne, rekonstruktionsforsøgene, Frederiksborg Slotskirke samt Nationalmuseets undersøgelser – og altså en vis portion kunstnerisk frihed.

Læs mere om Nationalmuseets undersøgelser her:
http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Vejle_0921-1004.pdf

 

Om Christian 4.s Slotskirke

Slotskirken på Koldinghus blev til som led i et større byggeri, som Christian 4. indledte efter en brand i slottets norvesttlige hjørne i 1596. Kongen tegnede selv den første skitse, formentlig inspireret af sine rejser i reformationens kerneland Brandenburg i Nordtyskland, hvor slotskirker og -kapeller havde været stor mode siden reformationen.

Inspirationen kom formentlig også fra Slotskirken på det i 1644 nedbrændte slot Hansborg i Haderslev, hvor kongen havde holdt sit bryllup med Anna Kathrine i 1597.
Som bygmester antog Christian 4. den 80-årige Hercules von Oberberg, der havde en lang række pragtbyggerier i Nordtyskland, på Gottorp og på Hansborg bag sig. Det var von Oberberg, der havde indført den såkaldte Florisstil i Danmark – opkaldt efter den flamske arkitekt og billedhugger Cornelis Floris i Antwepen. Florisstilen var kendetegnet ved overdådige rankeværk, planter, menneskekroppe og grotesker.

Det store byggeprojekt gik i gang i 1598, og to år senere begyndte tagdækningen og afslut¬ningen af Kæmpetårnet. I 1601 var arbejdet så vidt fremskredent, at indretningen kirkerummet kunne begynde. Til dette arbejde ansatte Christian 4. stenhuggeren Hans Barchmand, der blev pålagt at fuldføre kirken, hvis den aldrende Hercules von Oberberg skulle dø. Den situation indtraf allerede året efter, i 1602.

Byggeriet af slotskirken varede formentlig i tre år. I januar 1604 var kongen selv på Koldinghus, hvor han godkendte Barchmands arbejde – og skrev en ny kontrakt med ham vedrørende prædikestolen. Året efter skrev kongen kontrakt med billedhuggeren Claus Lauritzen i Kolding om altertavlen.  Både prædikestol og altertavle er i dag væk, og oplysningerne om dem er meget sparsomme. Men som inspiration for genskabelsen af altertavlen i computermodellen er er der gjort brug af billeder af en altertavle, som samme Claus Lauritzen leverede til Vor Frue Kirke i Aalborg i 1619. Denne altertavle brændte i 1902.

Slotskirken på Koldinghus blev flere gange i løbet af 1600-tallets krige stærkt beskadiget, men forblev i grove træk uforandret frem til branden i marts 1808, hvor den blev knust, da Kæmpetårnet styrtede sammen. Først i 1970’erne blev rummet nænsomt indrettet af arkitekterne Johannes og Inger Exner.