Tirsdag 2. maj 2012, kl. 19.00.
Foredrag ved kgl. skuespiller Henning Jensen: "En rejse så lang".
Kgl. skuespiller Henning Jensen underholder bevægende - og meget morsomt - om en spændende rejse fra barndommen på Stevns til ledende stjerneskuespiller ved Det Kgl. Teater.
En dybt underholdende beretning om viljen til at lytte til sin indre stemme og styrken til at realisere den. Om modning, udvikling og fuldbyrdelse til en glorværdig karriere på scenen med stort personligt drama i kulissen. Henning Jensen giver sit eget eksempel på, hvordan et menneske i modgang mobiliserer overskud til at komme ovenpå igen.
Sidste år fejrede Henning Jensen sit 40 års skuespillerjubilæum i hovedrollen som “Jeppe På Bjerget” på Det Kgl. Teater.
Samtidig udformede han denne dokumentariske beretning om et liv dedikeret til teatrets kunst - en kunst, der har gjort ham til en af Danmarks største nulevende karakterskuespillere. Henning Jensen har modtaget en række priser for sit virke.
Praktisk info: Billetten giver på dagen adgang til Koldinghus.
Arrangør: FOF i samarbejde med Koldinghus Museumsklub.
Pris: 147 kr. For klubmedlemmer: 95 kr.
Tilmelding FOF Kolding via www.fof.dk eller på tlf. 7930 8580.