”Rostock-myten ” – den danske konspirationsteori
 

Øvelse i kildekritik. 8.- 10. klasse

Det var Heinrich Himmler, den berygtede leder af SS, der ifølge Rostock-myten ledede mødet med den danske udenrigsminister Peter Munch.

Himmler blev medlem af nazipartiet i 1925, og i 1929 blev han leder af SS. Han steg hurtigt i graderne og fik op gennem 30’erne og under 2. verdenskrig stadig større magt.
Som en af de tyske topledere var han i højeste grad medvirkende til de utallige forbrydelser, som nazisterne begik, herunder folkedrabet på jøderne. Efter krigen kom han i allieret fangenskab, men valgte at begå selvmord, inden han kom for en domstol.

Beskrivelse:
Inden for de seneste år er de såkaldte konspirationsteorier blevet stadig mere populære. Fælles for disse fremstillinger er, at befolkningen kun må få en del af sandheden. Bag folkets ryg hersker og regerer diverse regeringer og træffer afgørelser, der holdes skjult for befolkningerne.

Vi vil kikke nærmere på en af disse konspirationsteorier – og den er oven i købet dansk. En konspirationsteori, der sagtens kan konkurrere med de udenlandske - især amerikanske - nemlig Rostock-myten.
Ifølge den blev den forholdsvis fredelige tyske besættelse af Danmark aftalt ved et møde i Rostock i Nordtyskland 17. marts 1940 mellem den danske udenrigsminister Peter Munch og chefen for SS, Heinrich Himmler.

Det tyske politi havde angiveligt arresteret Peter Munchs søn i Hamborg på en bar for homosexuelle, og det brugte man som pressionsmiddel. For at få ham frigivet måtte den danske udenrigsminister gå ind på, at Danmark ikke gjorde modstand, når Tyskland kort efter ville besætte landet…!

Denne beretning vil vi se nærmere på. Teorien er meget omfattende og kan være svær at få overblik over - især hvis man blot er skoleelev. Vi vil derfor nøjes med at koncentrere os om et enkelt, men til gengæld meget vigtigt vidne og hans forklaring. Dette vidne er tidligere folketingsmedlem pastor Johannes Schmidt, der påstår, at han var i Rostock den 17. marts 1940. Her mødte han nemlig den danske udenrigsminister P. Munch og en af Himmlers medarbejdere - eller gjorde han?

Folkeskolerelevans:
Emnet kan indgå som en del af undervisningen i besættelsestiden og tiden op til. Emnet kan også ses bredere, nemlig som opfyldelse af paragraf 3 i formålsformuleringen for faget historie: ”Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering.”.

Dermed bliver emnet også interessant for fag som dansk og samfundsfag, hvor det vigtigt at lære eleverne selvstændig stillingtagen og opøve deres evne til kritisk vurdering.

I de centrale kundskabs- og færdighedsområder tales der også om, at eleverne skal kunne "rekonstruere historiske redskaber og situationer” og ”anvende og forholde sig kritisk til forskelligartede materialer og kilder.”

Varighed:
Ca. 2 undervisningstimer

Bestilling af undervisningstilbud:
Henvendelse til Skoletjenesten på Koldinghus, tlf: 79 79 10 95 eller mail: km@koldinghus.dk