NYHEDSBREV
2. november 2011
FOREDRAG OM CHRISTIAN 4. OG KOLDINGHUS

Torsdag den 3. november kl. 19.00 fortæller museumsinspektør Axel Johnsen om Christian 4. og Koldinghus. Foredraget giver et vue over Christian 4.´s regeringstid set fra Koldinghus samt et indblik i de store og små gøremål, som optog kongen, når Kolding var residensby.
Læs mere her >>

LØRDAGSOMVISNING I "DRENGESTREGER"

Lørdag 5. november kl. 14 er der lørdagsomvisning i "Drengestreger - Ole Lund Kirkegaard om hans verden" med  Nina Steensgaard. Læs mere her  >>

TEMADAGE OM SINDSLIDELSER

For fjerde år i træk arrangerer Frivilliggruppen på Koldinghus, Bedre Psykiatri og PsykInfo i Region Syddanmark temadage på Koldinghus om sindslidelser under overskriften ”Er du sindssyg eller bare tosset”. Med foredrag, informationsstande, café, korkoncert og hesteterapi i slotsgården sættes der 12. og 13. november fokus på temaet ”Børn og unge i psykiatrien”.  Læs mere her >>

FOREDRAG OM LEONORA CHRISTINA

Lørdag 19. november kl. 14.00 kan du høre foredraget  "Leonora Christina - fra kongedatter til jammer" med cand. mag. i historie, dramaturgi og dansk Lisbeth Weitemeyer.
Læs mere her

UDSTILLING OM OLE LUND KIRKEGAARD

Ole Lund Kirkegaards historier har i mere end 40 år bjergtaget børn og barnlige sjæle – i Danmark og i udlandet. Med familieudstillingen "Drengestreger - Ole Lund Kirkegaard og hans verden"  sætter vi spot på forfatteren, hans bøger, værk og mission. Udstillingen kan ses frem til 26. februar 2012.
Læs mere om udstillingen her >>

UDSTILLING MED ÅRETS SØLVSMED

Frem til 20. november kan du se en retrospektiv udstilling med "Årets Sølvsmed", Sidsel Dorph-Jensen, som er den hidtil yngste modtager og samtidig den første kvindelige modtager af Karl Gustav Hansen Prisen. 
Læs om udstillingen her >>



Museet på Koldinghus
Markdanersgade 11
Postboks 91
6000 Kolding
Tlf. 76 33 81 00
museum@koldinghus.dk

>> Se åbningstider
Klik her hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsmails fra Koldinghus.