|
|
| Du er her: Hjem: Faste udstillinger: Koldinghus Historiecenter |
|
Koldinghus Historiecenter
|
|
|
|
 Koldinghus Historiecenter er en permanent udstilling om slottets historie og restaurering. Historien er fortalt i tekst og billeder, i originale genstande og enkelte kopier, i en videofilm og ikke mindst i en række modeller, der bedre end mange ord fortæller om slottets forskellige stadier. Modellerne er skabt af arkitekt Lars Rothenburg og keramiker Ulla Gravesen. Som bygningshistorisk konsulent har mag.art. Mogens Vedsø ydet værdifuld rådgivning med hensyn til de ældste byggeperioder.
En stor tak skal lyde til Bikubenfonden, der med en fornem bevilling har muliggjort etableringen af dette center. |
| |
|
|
|
Koldinghus Historiecenter |
| |
|
Koldinghus i dag |
| |
|
 Koldinghus 2003
Dagens Koldinghus |
| |
|
Og 5 modeller |
|
|
| |
|
 Koldinghus 1880
Branden i 1808 lagde slottet i ruiner. De tunge tagværker knuste alt under sig i faldet, og halvdelen af Kæmpetårnet styrtede ned gennem riddersalen og kirken. Slottet blev ikke genopbygget, og i 1831 blev det besluttet, at ruinen skulle bevares som fortidsminde.
Den ene af de to kæmper, der endnu stod på deres plads på tårnet, styrtede ned under en storm i 1854.
I 1874 hældede sydfløjens mur så meget, at det blev besluttet at rive den truede del ned for at forhindre en sammenstyrtning, og i 1879 styrtede havetårnet ved sydfløjens sydvestlige hjørne ned.
Staldgården brændte ikke, og den blev i løbet af 1800-tallet brugt til forskellige militære og civile formål.8 |
| |
|
 Koldinghus 1725
I 1715-23 blev der foretaget en større ombygning, der så vidt det var muligt omskabte Koldinghus til et slot præget af barokkens enkle palæ-stil. Kviste og gavle fjernedes, og de udvendige latrinskakter forsvandt. Alle fire fløje var nu på tre etager.
Midt på vestfløjen anbragtes en sandstensportal, der skulle markere slottets nye hovedindgang. En monumental trappe, der var planlagt i rummet bag døren, blev dog aldrig opført, for Koldinghus var ikke længere et af rigets vigtige residensslotte. Der var derfor heller ikke brug for den monumentale riddersal, der i stedet blev opdelt i mindre værelser. Kongefamilien foretrak slottene i København og Nordsjælland, og Koldinghus blev mest brugt i forbindelse med kortere ophold under de sjældne rejser rundt i riget.
Staldgårdens renæssancegavle og lave hjørnetårne var nu forsvundet. |
| |
|
 Koldinghus 1625
I 1597 blev nordfløjen ødelagt af en brand, og genopførelsen blev indledningen til Christian 4.s markante byggearbejder på Koldinghus. Nordfløjen forhøjedes med en etage, så den fik samme højde som de øvrige fløje, og dernæst opførtes Kæmpetårnet, der fik sit navn efter de fire antikke kæmper, der blev opstillet på toppen. Kæmpetårnet kunne ses langt borte fra, og det skulle markere, at her ved grænsen mellem hertugdømmet Slesvig og provinsen Nørrejylland begyndte Christian 4.s to kongeriger.
Der opførtes desuden nye, grundmurede trappetårne, og gennem et udvendigt trappetårn ved sydfløjens vestende var der adgang til den badstue, som kongen lod opføre i haven uden for slottet. Indgangsdørene fra slotsgården blev omsat med rigt udsmykkede og broget bemalede sandstensportaler.
Slottets hovedindgang gennem Staldgårdens østfløj fremhævedes af to lave, firkantede tårne kronet af ”altaner” svarende til Kæmpetårnets balustrade.
Koldinghus var stadig et af rigets vigtigste slotte, og Christian 4. opholdt sig ofte her. |
| |
|
 Koldinghus 1585
I 1540'erne ombyggede Christian 3. Koldinghus. Udviklingen var løbet fra de gammeldags borge. Skytteloftet i vestfløjen blev forhøjet og indrettet til riddersal. Forsvarsværkerne blev nedlagt, og oven i den tilkastede voldgrav opførtes to nye fløje, en mod syd og en mod øst, og der opførtes en bygning, som forbandt den nye østfløj med den gamle nordfløj. På gårdsiden opførtes trappetårne. De firkantede udbygninger på sydfløjen er ”hemmeligheder”, dvs. latrinskakter. Slottet blev nu for første gang pudset hvidt og taget dækket med skifer.
Uden for slottet lå et porthus og et større hus, klodsbanen, hvor man spillede kuglespil. Herfra gik der en løngang, som man kunne benytte, hvis man gerne ville færdes mellem slottet og slotshaven syd for Staldgården uden at blive set udefra.
Staldgården havde samme udstrækning som i dag, og porten gennem østfløjen var hovedadgangen til slottet. Her var der plads til kongens heste og vogne. Ladegården, der var slottets avlsgård, lå øst for slotssøen.
Koldinghus var nu et af rigets største og mest moderne slotte. Kongeparret boede ofte her, og efter kongens død i 1559 var Koldinghus i 10 år enkesæde for Dronning Dorothea.
|
| |
|
 Koldinghus 1500
Vi ved næsten ingenting om, hvordan borgen så ud i de første 200 år, men sådan kan Koldinghus have set ud ved slutningen af 1400-tallet.
Nordfløjen er opført af Christoffer af Bayern i 1440'erne. I 1470'erne byggede Christian 1. vestfløjen med skytteloft i øverste etage. De to fløje blev mod syd og øst forbundet med en ringmur med skyttegang. Porttårnet er der ikke fundet spor af, men må have været der. Lige uden for ringmuren lå den inderste voldgrav.
Vi ved ikke noget om middelalderens bygninger på staldgårdsbanken, men banken var omgivet af en voldgrav og hørte derfor med til borgen. |
| | | |
|
Medvirkende ved etableringen af Koldinghus Historiecenter
Sponsor: Bikubenfonden
Arkitekt: Tegnestuen Mejeriet - Chris Fløe Svenningsen og Susanne Magelund
Tekster: Museet på Koldinghus - Vivi Jensen og Poul Dedenroth-Schou
Video: DeForm - Svend og Nevil Prip Sørensen
Modeller: Lars Rothenborg og Ulla Gravesen
Bygningshistorisk konsulent: Mogens Vedsø
Oversættelse: Word Design og Christine Loch
Belysning: Nordisk Solar A/S
Plancher: LH Reklame
Murer: J.M.A. Byg I/S
Maler: Ove Jæger A/S
Tømrer: Henning Kiilerich
El: Møhler & Strøh
Montrer: J. Bissenbakker Maskinfabrik A/S |
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
