Vejledning for besøgende
 
 
Vigtigt!
 
Et museum er en levende organisme. Hele tiden er også permanente    
udstillingsafsnit under forandring som følge af erhvervelse af nye 
genstande og af ny viden. Derfor vil man kunne opleve at komme til museet 
og finde ændringer i forhold til det, man har læst på disse sider.
 
Numrene refererer til grundplanen.

Slottets sydfløj opførtes i 1550-52 først og fremmest til bolig for kong Christian 3. og hans dronning Dorothea.
Ved restaureringen er det ikke tilstræbt at gengive sydfløjen dens etager; ruinen er udstillet som et udtryk for en dramatisk episode i slottets og hele rigets historie. De høje limtræssøjler står på nye fundamenter, nedlagt i fløjens kælder; de rækker op gennem alle etager og bærer tagkonstruktionen. Etageadskillelserne, som man ved restaureringen har valgt at lægge ind, bæres af søjlerne. Den træspånbeklædte sydvæg er ophængt i tagkonstruktionen. De tre gangbroer af stål hænger i tagkonstruktionen og tjener samtidig som modvægt til sydvæggen. Ruinsalen i sydfløjen tjener som hjemsted for de store skiftende udstillinger af internationalt format, som i de seneste år har gjort Koldinghus kendt videnom.

Omkring 1550 lod Christian 3. på Koldinghus indrette det første protestantiske fyrstekapel i Norden. Kapellet rakte over to etager og havde fire høje rundbuede vinduer, to mod syd og to mod vest, og et pulpitur med kongens og dronningens stole, hvortil der var adgang fra kongeparrets bolig i sydfløjen. 
Efter indretningen af Christian 4.s nye slotskirke i begyndelsen af 1600-årene deltes det gamle kapel i to etager. Den øverste inddroges i kongens gemakker, medens den nederste indrettedes til bageri. Senere blev bageovnene flyttet til nordfløjens kælder.
Ved restaureringen er kapellet genskabt som et auditorium over to etager. Pulpituret er udformet uden tanke på det pulpitur, som Christian 3. lod opsætte.
 
Udvalgte genstande:
. Jacob Binck: Dronning Dorothea                         

Christian 4. indrettede sin nye slotskirke efter nordtysk forbillede: et bredt midtskib med tre store stjernehvælv omgivet på tre sider af et smalt galleri, der i to etager åbnede sig ud mod midtskibet med arkader. På den fjerde side - nordsiden - var et højt, rundbuet vindue; foran dette stod kirkens alter. Gulvet var lagt med sorte og hvide marmorfliser, altertavle og prædikestol var af marmor og alabast. Prædikestolen i kirkerummets nordøsthjørne blev båret af en løve, der holdt kongens våbenskjold, og langs arkaden har stået syv statuer forestillende Markus, Kristus, Lukas, Paulus, Johannes, Peter og Matthæus. Det var en prægtigt udstyret kirke, som ødelagdes ved slottets brand i 1808. 
Kirken er ikke søgt rekonstrueret. Sandstensfragmenterne på rummets fire vægge er de eneste rester af fordums pragt. I stedet er det ved restaureringen forsøgt at antyde rummets oprindelige arkitektur: Hovedskibet er markeret med stengulvet og med de tre store stjerneformede lysekroner, mens gallerier og arkader er markeret med trægulvet langs de tre vægge; gadelygterne antyder de murpiller, der bar hvælv og galleri.

25  Kunstindustri: Rokoko (ca.1730-70), Louis Seize (ca.1760-1800) og Empire
      (ca.1800-50)
 
Møbler, malerier, kobberstik m.m.                      
 
Udvalgte genstande:
. Engelsk standur
. Wilhelm Bendz: Kong Frederik 6. i salvingsdragt 
. J.F. Clemens: Slaget på Rheden 2. april 1801

27  Kunstindustri: Barok (ca.1630-1740)
 
Møbler, malerier, kobberstik m.m.
 
Udvalgte genstande:
. Jürgen Ovens: Christian 1.s Apoteose
. 3 stole fra Koldinghus
. Klavicord 1746 fra Hamburg