|
|
| Du er her: Hjem: Faste udstillinger: Vejledning for besøgende: Wilh. Bendz: Frederik 6. |
|
Kong Frederik 6. i salvingsdragt |
|
|
| |
|
Wilhelm Bendz (1804-32): Kong Frederik 6. i salvingsdragt (1768, 1808-39) Olie på lærred. 37x26 cm. MKH 14333. Gave 1944. Tidligere i Holger Kysters samling. Ramme af P.C. Damborg (1801-61). Litt.: Harald Langberg: Tronstolene paa Christiansborg. Nationalmuseets Arbejdsmark 1950. 1951, s. 181-188. - Wilhelm Bendz 1804-1832. Et ungt kunstnerliv. Red. Marianne Saabye. 1996, s. 132ff. Kongen i salvingsdragt i tronsalen på det andet Christiansborg 1831. Frederik 6. lod sig gerne male foran tronen, i dette tilfælde kongens tronstol, tegnet af C.F. Hansen, under en draperet baldakin båret af to karyatider af Bertel Thorvaldsen. Forarbejde til et billede, som var malet til ophængning i De Vestindiske Øers guvernementsbygning. Efter salget af øerne til USA i 1917 blev billedet bragt til Danmark, hvor det 1928 ophængtes i Taffelsalen på Christiansborg slot. Lidt tidligere skitser af samme motiv i Rosenborgsamlingen og Frederiksborgmuseet. Normalt betegnes kongens dragt for kroningsdragt, hvilket er en ukorrekt betegnelse. Danmarks enevældige konger - fra 1660 til 1849 - blev ikke kronet, idet de efter arvereglerne automatisk overtog kongemyndigheden ved forgængerens død. De var derfor konger i det øjeblik forgængeren udåndede. Derimod blev tiltrædelsen konfirmeret kirkeligt ved salvingen, hvortil kongen iførtes Dannebrogsordenens dragt, som den var udformet under Christian 5. Wilhelm Bendz var elev af Eckersberg på Kunstakademiet. Han fik den lille sølvmedalje 1824 og den store sølvmedalje 1825. 1830 fik han et rejselegat fra Fonden ad usus publicos. 1831 rejste han over Berlin og Dresden til Triest, hvorfra han sejlede til Venezia. Senere rejste han over Padua til Vicenza, hvor han døde 1832. Inden rejsen havde han dog nået at færdiggøre en kongelig bestilling, nemlig et stort portræt af Frederik 6. i salvingsdragt. |
| |
|
Wilhelm Bendz (1804-32): Kong Christian 8. i salvingsdragt (1786, 1839-48) Bly. 26,4x19,4 cm. MKH 817x1. Købt 1990 (Nellemann & Thomsen Auktion 607, kat. 1170). Litt.: Wilhelm Bendz 1804-1832. Et ungt kunstnerliv. Red. Marianne Saabye. 1996, s. 132ff.
Tegnet efter Eckersbergs maleri fra 1826 af Frederik 6. i salvingsdragt i Sorø Akademi |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|